Derfor taber du håret – og det bør du undgå

Hårtab kan skyldes alt fra arvelighed til alder, hormoner, slankekure og stress. Her får du nogle nemme tips til at mindske det

Hårtab er almindeligt, især hos mænd, men også hos kvinder

De fleste af os har prøvet at stå med hårbørsten fuld med hårstrå, og det er helt normalt, fordi hårtab er en naturlig del af hårets vækstcyklus.

Det sker for alle mennesker; kvinder som mænd og unge som ældre.

Stress, sorg, bekymringer og vægttab kan give en øget produktion af stresshormoner, især kortisol, som bidrager til forværring af det naturlige hårtab.

Det skal du være opmærksom på

Der er et par ting, du skal være særligt opmærksom på, hvis du oplever hårtab i høj grad.

Fakta om hår og hårtab

- Hårbunden rummer i gennemsnit ca. 100.000 hår.

- Hvert hårskaft forbliver fastsiddende på hårbunden i flere år, før de falder af og bliver erstattet af nyt hår.

- Normalt fælder man ca. 100 hovedhår dagligt.

- Hårtab kan være arveligt.

- Mere end en tredjedel af alle kvinder oplever betydeligt hårtab i løbet af livet.

Kilde: Sundhed.dk

Hvis hårtabet kommer sammen med betændelse i hårbunden, kan du have en svampeinfektion, og i det tilfælde bør du tale med din læge, skriver Sundhed.dk.

Det kan også være, du er begyndt på ny medicin, og det kan sagtens påvirke din hårvækst.

En tredje mulighed er, at du har en bindevævssygdom, og at den gør, at du taber hår. Det kan sikkert behandles, så søg læge, hvis det sker.

Du bør undgå:

1. At sætte håret op eller gå med hat, når det er fugtigt, da det kan danne hårbundssvamp, som kan føre til irritation og gener samt tab af hår.

2. Stylingprodukter og meget parfumerede shampooer, der kommer i kontakt med huden og kan forårsage kontaktallergi og dermed hårtab.

3. Shampooer med balsameffekt, som oftest indeholder silikone og lignende, da det kan lukke hårbunden til og forårsage hårtab.

4. At føntørre med for varm luft – brug lunken eller kold, for at forebygge tab af hår.

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Kilder: Sundhed.dk, femina.dk 

Først publiceret: 29. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 13:23

Emner: