Helbredet tvinger Judi Dench til at stoppe: Jeg kan ikke længere

Den snart 92-årige legende Judi Dench fortæller, at hun er nødsaget til at stoppe sin karriere grundet sit helbred.

Judi Dench

Judi Dench i august i år. Foto: Aaron Chown/PA Images/Ritzau Scanpix

Oscar-vinderen Judi Dench har fået sat en stopper for sin glorværdige karriere.

Senere i år fylder skuespilleren da også 92 år, og hun har for længst fortjent at trække sig tilbage og nyde livet som pensionist.

Desværre er det ikke på hendes egne præmisser, at hun nu trækker sig tilbage. Beslutningen skyldes hendes tiltagende problemer med helbredet.

Det fortæller hun i BBC 4’s radioprogram “Today”, skriver BBC.

“Jeg kan ikke stå på scenen. Jeg kan ikke længere medvirke i et teaterstykke. Jeg kan ikke længere medvirke i en film. Jeg kan ikke længere læse.”

Tilbage i 2012 blev hun diagnosticeret med aldersbetinget makuladegeneration (AMD), en sygdom, der påvirker hendes syn. Samtidig har den også gjort det utroligt svært for hende at genkende ansigter.

Judi fortæller videre, at sygdommen har ført til flere akavede situationer, hvor hun er gået op og næsten har krammet fremmede mennesker, fordi hun forvekslede dem med andre.

Tænker ikke så meget over sin alder

Som nævnt er det ikke hendes høje alder, der går hende på.

Judi fortæller i programmet, at hun egentlig ikke tænker så meget over, at hun er 91 år gammel.

“Der er slet ikke noget at sige om det. (jeg, red.) tænker ikke så meget over det.”

Det er da heller ikke længe siden, at Judi Dench beviste, at alderen ikke har påvirket hendes evne til at spille skuespil.

Så sent som i 2021 var hun nomineret til en Oscar i kategorien bedste kvindelige birolle for filmen “Belfast”.

Hun har tidligere vundet en Oscar i 1998 for sin rolle som dronning Elizabeth i filmen “Shakespeare in Love”.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 23. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret 23. oktober 2026 kl. 13:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

og