Susse Wold dropper særlig tradition efter mere end 40 år

Den 87-årige skuespiller havde i mange år en særlig tradition med sin elskede Bent Mejding. Nu er det slut.

Susse Wold

Susse Wold. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hvis du kender til Susse Wold og Bent Mejdings forhold, så ved du garanteret også, hvad Hawaii betød for dem.

Den smukke ø var stedet, hvor parret blev gift, og efterfølgende sørgede de for at hold

Nu har Susse Wold dog valgt at stoppe traditionen.

Det fortæller den 87-årige skuespiller til HER&NU.

En vemodig beslutning

1983 var et ganske særligt år for Susse Wold og Bent Mejding.

Her valgte parret at forevige sig til hinanden, da de rejste til Hawaii for at sige ja til hinanden. Det skete 25 år efter, de havde mødtes.

Det blev dog langtfra sidste gang, at parret skulle besøge den smukke vulkanø.

Bent og Susse valgte nemlig efterfølgende at rejse dertil hvert 10. år for at blive gift igen, og øen dannede også ramme om deres sølvbryllup.

Sidste gang blev i 2023, for Susse mistede som bekendt sin livsledsager året efter i 2024.

Skuespilleren fortalte sidste år, at hun havde besøgt øen for første gang alene, siden Bent gik bort, men nu skal det altså være slut, fortæller hun til HER&NU.

“Det gør jeg ikke mere. Det var en lejelejlighed, som jeg lejede i så og så mange år, og så skulle man forny lejemålet, og der var det simpelthen blevet så dyrt, og det er også en meget, meget lang tur.”

Susse lægger dog ikke skjul på, at det er en anelse vemodigt at skulle sige farvel til stedet og hendes mange venner derovre, men hun priser sig samtidig lykkelig over at have fået lov til at opleve stedet.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 23. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret 23. oktober 2026 kl. 11:59

Se, hvad vi ellers skriver om: