Plejehjem: Opfordrer til mundbind stadigvæk

Det er ikke længere et krav, at man skal bruge mundbind og vise coronapas ved besøg på plejehjem. Ligesom det også er en "opfordring" at lade sig teste.

Besøgende på plejehjem opfordres forsat til test inden besøg.

De nuværende coronarestriktioner på social- og ældreområdet ophæves tirsdag 1.februar.

Der vil dermed ikke længere være regler med krav om coronapas for besøgende og krav om anvendelse af mundbind eller visir for besøgende på plejehjem.

Det oplyser Social- og Ældreministeriet.

Vi står et rigtig godt sted

Men selv om der ikke længere er regler, så er det ministeriet opfordring, at fremvisning af coronapas og brug ad af mundbind/visir på plejehjem “så vidt muligt opretholdes”, som der hedder.

Ministeriet opfordrer også til et fortsat fokus på testindsatsen i forhold til ansatte i ældreplejen samt besøgende på plejehjem og sociale tilbud.

“Vi står et rigtigt godt sted, og det er glædeligt, at vi så småt kan vende tilbage til en mere normal hverdag. Men smittetallene er høje, og vi ved, at den øgede genåbning kan føre til højere smittetal. Det er derfor meget vigtigt, at vi forsat skærmer vores ældre og sårbare borgere mod corona,” siger ældreminister Astrid Krag, der stærkt opfordrer til, at plejehjem fortsætter med de nuværende ordninger om coronapas, mundbind/visir og test.

Det er muligt

Ministeren slår fast, at det fortsat muligt ugentligt at foretage 1-2 PCR-test (afhængig af vaccinationsstatus) af ansatte i ældreplejen.

Ansatte i ældreplejen vil også fortsat kunne foretage en antigenselvtest, hver gang de møder ind på arbejde.

Besøgende på plejehjem opfordres forsat til test inden besøg og kan desuden få udleveret en antigenselvtest forud for besøg.

Først publiceret: 28. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2022 kl. 13:37

Se, hvad vi ellers skriver om:

og