Det værste tidspunkt du kan spise på

Hvis sulten melder sig i de sene aftentimer, gør du klogest i at ignorere den.

Det kan faktisk gøre dig mere sulten, hvis du har for vane at spise på et særligt tidspunkt af døgnet.

Hvis du er typen, der går sent i seng, kender du sikkert til den nagende sult, der ofte melder sin ankomst sent på aftenen.

Men det værste man kan gøre, er at spise i de sene aftentimer, skriver Illustreret Videnskab.

En ny undersøgelse viser nemlig, at vi bliver mere sultne og lagrer mere fedt i kroppen.

Fire timers forskel

I det første eksperiment skulle deltagerne spise på normale tidspunkter af døgnet og i det næste fire timer senere.

Her viste det sig, at den sene spisning påvirkede to hormoner i kroppen, hvoraf det ene styrer mæthedsfornemmelsen og det andet sultfornemmelsen.

Sultfornemmelsen blev nemlig større, mens kalorieforbrændingen faldt, hvorfor man lagrer mere fedt.

Desuden får man større trang til kød og salte fødevarer – faktisk steg saltbehovet med ikke mindre end 80 %.

Kilde: illustreretvidenskab.dk

Først publiceret: 9. december 2022
Artiklen er sidst opdateret 9. december 2022 kl. 14:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og