Sover du ved siden af en, der snorker?

Det er skadeligt for både dit mentale og dit fysiske helbred at sove ved siden af en, der snorker. Det er tilmed også skadeligt for dit parforhold.

Du kan vælge at sove med ørepropper eller hovedtelefoner eller i sidste instans flytter til et andet rum, hvis din kones - eller mands - snorkeri bliver for stort et problem.

Det kan være en utrolig tålmodighedsprøve at leve sammen med en, der snorker. Hver eneste gang, man bliver vækket af de pludselige lyde, giver man lige en albue til sin partner og bliver trukket ud af sin skønhedssøvn.

Det er selvfølgelig ikke sundt for dit parforhold og nu peger en undersøgelse på, at det også er skadeligt for dit helbred.

Lægerne anbefaler derfor, at man sover med ørepropper eller hovedtelefoner eller i sidste instans flytter til et andet rum, hvis problemer bliver for stort.

Det giver jo næsten sig selv, at den åbenlyse mangel på søvn, som en snorker kan frembringe, vil påvirke din mentale og fysiske sundhed.

Undersøgelser har prøvet at påvise, hvordan du påvirkes og hvilken effekt, det har på din sundhedstilstand.

Kan føre til fedme, angst og depression

De afbrudte søvn og de konstante vekslinger i sovemønstre, som man oplever, når man sover med en, der snorker, øger risikoen for angst og depression. Ligeledes øger det risikoen for, at man udvikler fedme og endda en øget risiko for slagtilfælde.

Da din partners snorken forstyrrer din søvn, vågner du flere gange i løbet af natten. Det er ikke i alle tilfælde, at du selv er klar over det, fordi du ikke kommer helt op til overfladen, men din søvnrytme forstyrres, og det er usundt.

Den manglende søvn kan resultere i en negativ stemning derhjemme, der påvirker parforholdet. Hvis der er en negativ atmosfære derhjemme, så kan det i sidste instans resultere i stress, betændelsestilstande, appetitforstyrrelse og endda et svækket immunforsvar.

Flere fejl og tænker langsomt

Hvis man ikke får nok hvile, så er man tilbøjelig til at begå flere fejl, man tænker langsommere og har et lavere produktionsniveau. Derfor kan en snorkende partner være skyld i dårligere resultater og i sidste ende resultere i, at du ikke fungerer optimalt på f.eks. jobbet.

I særlige situationer, f.eks. eksamener eller vigtige deadlines, bør man sove et andet sted end ved siden af sin snorkende partner, selvom det i sig selv kan give endnu flere problemer i parforholdet.

Snorken kan resultere i høreskader

Queen’s University i Canada har udført en undersøgelse, for at finde ud af, om hørelsen bliver påvirket af snorken. De undersøgte par, hvor den ene part levede med svær søvnapnø.

Snorkelydene påvirkede ikke den, der snorkede, men deres partnere fik høreskader, der svarede til, at de sov ved siden af en industrimaskine. Især på det øre, som normalt vendte imod den snorkende partner.

Imperial College of Science i London har tidligere påvist, at høje lyde som snorken kan påvirke dit blodtryk, som således også kan stige om natten, når du har en snorkende partner. Jo højere støjniveauet er, des flere problemer vil man opleve med forhøjet blodtryk. Det høje blodtryk kan føre til nyreproblemer, demens og hjertekarsygdomme.

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 30. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 30. august 2022 kl. 9:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og