Forskere undrer sig: Disse to faggrupper dør sjældnere af Alzheimers

Vi ved efterhånden, at motion, sund kost og mental aktivitet kan spille en vigtig rolle for vores hjernesundhed. Men måske er der også noget helt bestemt ved vores arbejde, der kan have betydning for risikoen for Alzheimers sygdom.

Det tyder i hvert fald et amerikansk studie på, hvor forskere har gennemgået næsten ni millioner dødsattester.

Her opdagede de nemlig, at personer inden for to bestemte erhverv skilte sig markant ud.

Det skriver Videnskab.dk.

Overraskende forskel

Forskerne undersøgte dødsattester fra perioden 2020 til 2022 og sammenlignede dødsårsagerne blandt personer fra 443 forskellige erhverv.

Og resultatet var bemærkelsesværdigt.

Blandt taxachauffører og ambulancechauffører var Alzheimers sygdom registreret som dødsårsag langt sjældnere end i de fleste andre faggrupper.

Selv efter at forskerne havde taget højde for blandt andet alder, køn og uddannelse, lå de to erhverv helt i bunden.

Men hvorfor netop disse chauffører?

Forskerne begyndte at undersøge, hvad de to faggrupper havde til fælles, og her blev en bestemt del af hjernen særlig interessant.

En særlig del af hjernen

Både taxachauffører og ambulancechauffører bruger en stor del af deres arbejdsdag på at finde vej.

De skal hele tiden holde styr på, hvor de befinder sig, hvor de skal hen, og hvilken rute der er bedst. Samtidig skal de kunne ændre kurs, hvis trafikken eller andre forhold kræver det.

Det betyder, at de konstant udfordrer deres evne til at orientere sig.

Og netop denne evne er tæt forbundet med hippocampus, som er et område i hjernen, der spiller en vigtig rolle for både hukommelse og navigation.

Hippocampus er samtidig blandt de første områder, der bliver påvirket af Alzheimers sygdom.

Derfor mener forskerne, at det kan være interessant at undersøge, om hyppig brug af hjernens navigationsevne kan have en beskyttende virkning.

Gælder ikke alle chauffører

En detalje gjorde forskerne særligt nysgerrige.

For det var nemlig ikke alle chauffører, der havde den samme lave andel af dødsfald som følge af Alzheimers.

Blandt andet buschauffører og piloter skilte sig ikke ud på samme måde. En mulig forklaring er, at de i højere grad følger faste eller planlagte ruter.

Taxachauffører og ambulancechauffører skal derimod ofte finde vej til nye destinationer og tilpasse deres rute undervejs.

Det kan stille større krav til hjernens evne til at danne og opdatere mentale kort over omgivelserne.

Tidligere studie peger i samme retning

Det er dog ikke første gang, at forskere har fundet noget bemærkelsesværdigt ved taxachaufførers hjerner.

Allerede i 2000 undersøgte britiske forskere hjernen hos taxachauffører i London.

For at blive autoriseret taxachauffør i den britiske hovedstad skal man nemlig kunne finde vej gennem et enormt vejnet.

Chaufførerne skal lære mere end 25.000 gader at kende, og uddannelsen tager typisk mellem tre og fire år.

Da forskerne sammenlignede deres hjerner med andre menneskers, fandt de en interessant forskel. Taxachaufførerne havde nemlig mere grå substans i den bageste del af hippocampus.

Og jo længere tid de havde arbejdet som taxachauffører, desto større var denne del af hjernen.

Det tydede på, at den omfattende træning i at finde vej kunne være med til at ændre hjernens struktur.

Omgivelserne kan også spille en rolle

Andre undersøgelser har siden peget på, at det måske ikke kun er vores arbejde, der har betydning.

I et studie fra 2023 undersøgte forskere sammenhængen mellem menneskers omgivelser og forekomsten af Alzheimers sygdom.

Her fandt de, at personer, der boede i områder med komplicerede vejnet og mange forskellige ruter, havde lavere sandsynlighed for at udvikle sygdommen.

En mulig forklaring er, at den slags omgivelser stiller større krav til vores evne til at orientere os.

Når vi ofte skal finde vej og danne mentale kort, bliver de dele af hjernen, der arbejder med navigation, nemlig aktiveret.

Forskerne har derfor en teori om, at denne form for mental aktivitet kan være med til at styrke hjernen.

Kan det forebygge Alzheimers?

Selvom resultaterne er interessante, er der stadig meget, forskerne ikke ved.

Det er eksempelvis ikke bevist, at det at finde vej kan forebygge Alzheimers sygdom.

Det amerikanske studie viser en sammenhæng mellem bestemte erhverv og en lavere andel af dødsfald som følge af sygdommen.

Men forskerne kan ikke fastslå, om det skyldes selve arbejdet eller andre forhold.

Alligevel passer resultaterne ind i en større forskningsmæssig interesse for det, der kaldes kognitiv reserve.

Begrebet dækker over hjernens evne til at bevare sine funktioner, selvom den bliver påvirket af sygdom eller aldersforandringer.

Tidligere forskning har vist, at mentalt krævende aktiviteter kan være forbundet med en større kognitiv reserve.

Og hvis det viser sig, at navigation og rumlig tænkning kan være med til at styrke denne reserve, kan det åbne nye muligheder for at undersøge, hvordan vi bedst holder hjernen sund gennem livet.

Det er dog endnu for tidligt at sige, om eksempelvis træning i at finde vej kan mindske risikoen for Alzheimers.

Først publiceret: 30. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret 30. oktober 2026 kl. 12:26