17 faktorer: Sådan kan du selv mindske risikoen for hjernesygdomme
Et stort nyt studie peger på 17 faktorer, som du selv kan justere på for at mindske risikoen for demens, slagtilfælde og depression.

Det er forskere fra blandt andet Harvard University, der har gennemgået hele 182 tidligere studier for at finde ud af, hvad der påvirker vores hjerne.
De peger på 17 ting i vores hverdag, som enten øger eller mindsker risikoen for sygdomme i hjernen.
Studiet viser, at mange af de samme ting spiller ind, uanset om det handler om demens, slagtilfælde eller depression.
Og det betyder, at bare én positiv ændring kan gavne på flere områder.
Som hjerneforsker Asmus Vogel siger til Berlingske:
“Det er en ekstrem vigtig rettesnor.”
Her er de 17 faktorer, der har betydning
Følgende ting i din hverdag kan øge risikoen for sygdom i hjernen:
- Diabetes
- Forhøjet blodtryk
- Nyresygdom
- Højt blodsukker
- Forhøjet kolesterol
- Højt alkoholforbrug
- Usund kost
- Høretab
- Kroniske smerter
- Manglende fysisk aktivitet
- Mangel på formål med livet
- Dårlig søvn
- Rygning
- Manglende social kontakt
- Langvarig stress
- Depression
- Overvægt
Mange af faktorerne er velkendte, men det er alligevel tankevækkende, hvor meget vores livsstil hænger sammen med hjernens sundhed.
Det kan være svært at ændre alt, men lidt har også ret
Det er vigtigt at huske, at man ikke behøver være perfekt. Ingen kan ændre på alt, og nogle ting – som høretab eller diabetes – er ikke altid mulige at rette op på helt. Men hver lille ændring tæller.
Ifølge studiet er især tre ting ekstra vigtige at være opmærksom på: blodtryk, søvn og rygning.
Samtidig viser det sig, at visse ting har den modsatte effekt – altså at de beskytter hjernen:
- Fysisk aktivitet
- At holde hjernen i gang
- Et godt socialt netværk
- En følelse af mening i livet
- En kost med frugt, grønt og nødder
Fysisk aktivitet er det allervigtigste
Danske forskere har tidligere vist, at det er fysisk aktivitet, der har den største betydning for, om man udvikler demens. Bare en rask gåtur dagligt gør en forskel.
Derudover viser store internationale studier, at både høretab og kolesteroltal spiller en vigtig rolle.
Hvis man får tilpasset et høreapparat, kan det faktisk sænke risikoen for demens.
Du behøver ikke gøre det hele på én gang
Studiet slår fast, at forebyggelse ikke behøver være kompliceret. Små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for din hjerne – og for dit generelle velvære.
Som en af forskerne bag studiet siger:
“Forebyggelse kan være enkel, netop fordi mange sygdomme har de samme risikofaktorer.”
Og det er en god påmindelse til os alle.
Først publiceret: 21. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret 21. maj 2025 kl. 14:23