Gælder det også dig? Hver femte dansker vægter denne juletradition højere end and og risalamande

And, brunede kartofler og risalamande hører til blandt julens mest elskede traditioner. Men en ny undersøgelse viser, at hver femte dansker mener, at en helt anden juletradition er vigtigere.

Jul

Snart er det december, og det betyder julemusik, pebernødder og en anden tradition for mange danskere.

Der er nogle juletraditioner, som helst skal være præcis, som de altid har været.

Anden skal på bordet, kartoflerne skal brunes, og risalamanden skal serveres med mandelgave og det hele.

Men selvom julemaden har en særlig plads hos mange danskere, er der faktisk en anden tradition, som en overraskende stor del af befolkningen vægter endnu højere.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Danske Spil blandt 1.017 voksne danskere.

Hver femte vælger en anden tradition

I undersøgelsen er danskerne blevet bedt om at sammenligne nogle af julens mest velkendte traditioner.

Og resultatet viser, at 21 procent mener, at en bestemt juletradition er vigtigere end risalamande.

Præcis lige så mange vægter den højere end både juleand og brunede kartofler.

Det er altså omkring hver femte dansker, der mener, at denne tradition betyder mere for julestemningen end nogle af de retter, der ellers har været faste indslag på julebordet i generationer.

Har været en del af julen siden 1994

Traditionen, som har fået så stor betydning for mange danskere, er den velkendte røde juleskrabekalender fra Quick.

Kalenderen blev lanceret i 1994 og har dermed været en del af den danske jul i mere end 30 år.

For mange er det blevet en fast decembertradition at skrabe et felt hver dag frem mod juleaften og se, om der gemmer sig en gevinst.

Allerede det første år blev der solgt omkring en million eksemplarer. I dag bliver der ifølge Danske Spil solgt omkring to millioner kalendere om året.

Hos Danske Spil glæder man sig over, at kalenderen har fået en plads blandt de store juletraditioner.

“Det er da lidt fantastisk, at vores røde juleskrabekalender kan blande sig med noget så traditionsrigt som juleand, brunede kartofler og risalamande. Vi ved jo godt, hvor meget danskerne holder af deres juletraditioner, så det er dejligt at se, at kalenderen også har fået en særlig plads i mange hjem i juletiden,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Artiklen fortsætter under billedet…

Juleskrabekalender
Juleskrabekalenderen er for mange blevet en fast juletradition. Foto: Danske Spil

Julemaden er stadig vigtigst for flertallet

Selv om skrabekalenderen har fået en særlig plads i mange hjem, er det fortsat de klassiske juleretter, der betyder mest for flertallet af danskerne.

Hele 63 procent mener, at risalamanden er vigtigere end skrabekalenderen, mens 61 procent vægter de brunede kartofler højere.

Hos Danske Spil ser man dog ikke nødvendigvis de forskellige juletraditioner som konkurrenter.

“Det er selvfølgelig ikke en konkurrence, vi behøver at vinde over risalamanden. Men det siger noget om, hvor meget den lille røde kalender er kommet til at betyde som juletradition. Og heldigvis er der jo fint plads til både juleand, risalamande og lidt juleskrab i december,” siger Malene Mølgaard.

Prisen har ikke ændret sig i over 30 år

Da den røde juleskrabekalender kom på markedet i 1994, kostede den 50 kroner.

Og selv om der er gået mere end tre årtier, er prisen stadig den samme.

Også hovedgevinsten har været uændret gennem årene. Den lyder fortsat på en million kroner, og hvert år er der fem kalendere med den store gevinst.

Ifølge Danske Spil kender ni ud af ti voksne danskere i dag den røde juleskrabekalender.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 12. til 18. oktober 2026 blandt 1.017 danskere over 18 år. Resultaterne gælder dermed voksne danskere generelt og ikke specifikt seniorer.

Vil du læse flere historier fra SeniorNews? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 18. november 2026
Artiklen er sidst opdateret 18. november 2026 kl. 14:41

Se, hvad vi ellers skriver om: