Gør det: Lille ændring forlænger dit liv betydeligt

Der skal ikke altid store forandringer til for at blive markant sundere - ikke i dette tilfælde. Måske gør du det allerede?

Tag trappen og forlæng dit liv, lyder det enkle budskab.

Hvad gør du, hvis valget står mellem at tage trappen eller elevatoren? Mange mennesker hælder nok til det sidste, men det kan virkelig betale sig at prioritere anderledes. I hvert fald hvis du gerne vil leve sundt.

Ifølge ny forskning kan det at tage trappen i stedet for elevatoren være nøglen til et længere liv.

“Har du valget mellem trappen og elevatoren, så vælg trappen – det er godt for hjertet,” siger lægen Sophie Paddock fra England.

“Selv korte perioder med fysisk aktivitet har positive sundhedseffekter, og trappegang er en simpel og overkommelig måde at integrere motion i hverdagen.”

Læs ogsåFrygter du trapper? Se hvad du skal gøre

Overset form for motion

Selvom hjertekarsygdomme i høj grad kan forebygges gennem motion, er der stadig over en fjerdedel af voksne på verdensplan, der ikke opfylder anbefalingerne om fysisk aktivitet.

Trappegang er en praktisk og let form for motion, der ofte bliver overset.

Denne undersøgelse har derfor undersøgt, om trappegang kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme og for tidlig død.

Forskerne samlede og gennemgik de bedste studier på området med i alt 480.479 deltagere.

De inkluderede både raske deltagere og dem med en tidligere historie med hjerteanfald eller perifer arteriesygdom. Deltagernes alder spændte fra 35 til 84 år.

par vandrer naturen

Læs ogsåSnyd dig til ekstra skridt hver dag

Lavere risiko dødsfald

Resultaterne viste, at trappegang var forbundet med 24 procent lavere risiko for dødsfald generelt og 39 procent lavere risiko for dødsfald, hvis man har en hjertekarsygdom.

Derudover var trappegang også forbundet med en reduceret risiko for hjertekarsygdomme som hjerteanfald, hjertesvigt og slagtilfælde.

“Vores resultater opfordrer til, at man inkorporerer trappegang i sin dagligdag,” siger Paddock.

“Jo flere trapper man tager, jo større synes fordelene at være – men dette kræver yderligere bekræftelse. Så uanset om du er på arbejde, derhjemme eller et andet sted, så tag trappen.”

Først publiceret: 23. august 2024
Artiklen er sidst opdateret 23. august 2024 kl. 9:58

Se, hvad vi ellers skriver om:

og