Sprang ud af bil og røvede fra ældre kvinde

Pludselig sprang mand ud af bil på åben gade og fravristede 68-årig kvindes taske.

En 68-årig kvinde blev tirsdag formiddag udsat for et ubehageligt og et usædvanligt røveri på åben gade.

Kvinden var netop steget af bussen og gik hjemad på Snebærvej i Højbjerg ved Aarhus, da en bil kørte op på siden af hende og holdt ind. 

Herefter steg føreren ifølge kvindens forklaring ud af bilen og tog fat i hendes taske, som han forsøgte at vriste fra hende.

Da den 68-årige holdt fast i tasken, slog han hende i ansigtet og hev så hårdt i tasken, at hun faldt ned på jorden. 

Til sidst lykkedes det gerningsmanden at få fat i tasken, hvorefter han satte sig ind i bilen og kørte fra stedet. 

Kvinden pådrog sig nogle skrammer og knubs, men hun kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. 

Den 68-årige har beskrevet manden som østeuropæisk af udseende, ca. 30 år, og han kørte i en lille, hvid bil. 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at finde frem til gerningsmanden. 

Højere strafferamme

Røveri adskiller sig fra tyveri på grund af elementet af konfrontation og voldstrussel. Det er lovens forstand blandt andet, når en person fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,

Derfor er strafferammen for røveri højere end den for tyveri.

Først publiceret: 24. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret 24. oktober 2023 kl. 13:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

og