Genert forfatter: Det gjorde mig til en tyv
I et interview med 24syv reflekterer den kendte forfatter Knud Romer tilbage på sin ungdomstid, hvor hans sky natur førte til butikstyveri.
Det var med til at forvandle ham til en butikstyv.
Forfatter Knud Romer ser i et interview med Jonas Schmidt tilbage på sin tilværelse som en ung mand.
Det var en tid, hvor forfatterens generthed fik ham til at stjæle pornoblade, lyder det fra Knud Romer i radioprogrammet “Fråseriet”.
Det skriver Ekstra Bladet.
“Fuldstændig umuligt”
Knud Romer er 62 år og er opvokset i Nykøbing Falster.
Og det var her, at han som ung så sit snit til at tage pornoen ned fra hylden.
“Jeg er meget, meget genert. Det forvandlede mig til en tyv, for jeg kunne ikke købe det, så jeg stjal det,” siger Knud Romer og fortsætter:
“Det var meget svært tilgængeligt i min barndom og ungdom. Nu er det jo bare et klik væk. Dengang var det fuldstændig umuligt. De stod i en afdeling for sig selv i kiosken, og man turde ikke at gå derhen.”
Kendt for sin samfundskritik
Knud Romers forfatterskab er kendetegnet ved hans selvbiografiske tilgang og hans evne til at udforske personlige emner, herunder identitet og familieforhold.
Forfatteren har desuden i en årrække markerede sig i flere debatter omkring vores samfund, blandt omkring forskellen på land og by.
Hans seneste bog, “Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift”, blev udgivet tidligere i år og handler om ti magiske fortællinger om kunst og kærlighed – og længslen efter det uopnåelige.
Først publiceret: 18. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. oktober 2023 kl. 12:41