Fast træning kan sikre din krop mod alderdom

Et studie viser, at hvis ældre mænd træner, giver det en god beskyttelse mod aldersrelaterede skader.

Hvis man dyrker jævnlig motion gennem ens voksne liv, kan det senere beskytte dine muskler mod aldersrelaterede skader, viser en undersøgelse.

Med jævnlig motion i voksenlivet kan du beskytte dine muskler mod aldersrelaterede skader.

Det viser amerikansk forskning, skriver Berlingske.

Her har man undersøgt mænd i tre grupper:

  • 21 ældre atletiske mænd i alderen 70 til 80 år.
  • Ti løbere og cyklister i 20’erne
  • Ti sunde, men stillesiddende ældre mænd.

Lår i centrum

Fokus har været rettet mod deltagernes lår og omkredsen af musklen.

Det skete for at få et indtryk af deres muskelmasse.

Derefter fik forskerne mændene til at gennemføre en kort, men anstrengende bentræning.

Og forskerne fandt ud af, at der var forskel på, hvordan mændenes kroppe reagerede efter motion

Ligner de unges muskler

Undersøgelsen viser, at aktive ældre mænds muskler til forveksling ligner en 25-årigs mands muskler, når man ser på celleniveau ved at tage prøver af blod og muskelvæv.

Dermed viser undersøgelsen også, at de aktive mænds muskler er langt mere hårdføre over for aldersrelaterede skader, end musklerne på en inaktiv ældre mand er.

Ældes på en sund måde

Resultaterne peger på, at jævnlig motion på lang sigt kan hjælpe muskler med at ældes på en sund måde.

Ved at træne ofte forbereder det musklerne på at kæmpe imod den stigende inflammation, som kommer med alderen.

Undersøgelsen viser også, at et stillesiddende liv på sigt kan føre til, at ens muskler overreagerer og forbliver inflammerede (betændt, red.), når man dyrker motion.

Det kan betyde, at man får sværere ved at opbygge sine muskler.

Kilde: Berlingske 

Først publiceret: 29. december 2022
Artiklen er sidst opdateret 26. december 2022 kl. 9:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og