Styrketræning kan lindre vedvarende smerter

Flere og flere overlever i dag brystkræft, men størstedelen af de mange brystkræftoverlevere oplever vedvarende gener og i værste fald invaliderende smerter efter behandling.

Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at målrettet styrketræning med frie vægte mindsker smerterne betydeligt og øger livskvaliteten.

Hvert år diagnosticeres knap 5.000 danske kvinder med brystkræft.

Heldigvis har de danske kræftpakker stort fokus på tidlig diagnosticering og hurtig behandling, hvilket betyder, at flere og flere i dag overlever kræft.

Dermed vokser gruppen af brystkræftoverlevere også, men op imod 60 % af de kvinder, der overlever brystkræft, må efterfølgende døje med vedvarende gener efter behandlingsforløb og operation.

Smerterne opleves hos mange kvinder som stærkt invaliderende og påvirker deres liv negativt.

Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at målrettet styrketræning med frie vægte mindsker smerterne betydeligt og øger livskvaliteten.

Derfor er styrketræning effektivt

Det er stadig uklart, hvorfor styrketræningsøvelserne har en smertelindrende effekt, men ifølge forskerne ser det ud til, at kontinuiteten i træningsøvelserne medfører tilpasninger i nervesystemet.

Helt konkret betyder det, at smerte hos nogle kvinder opleves anderledes, eller at man bliver mindre smerteoverfølsom.

Det viser sig desuden, at brystkræftoverlevere langt hen ad vejen kan træne på samme vis som ikke-kræftramte.

Det betyder, at brystkræftpatienter ikke skal være bange for at træne relativt normalt, medmindre der er særlige forhold, der forhindrer det.

Kilde: aau.dk

Først publiceret: 24. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 24. november 2022 kl. 14:23

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og