Spar penge: Sommer uden madspild
Varmere dage, ændringer i rutiner og mere spontanitet betyder ofte også mere madspild. Her er de bedste tips til at spare penge denne sommer.
Fødevarepriserne buldrer op og er nu steget med 10 % siden samme tid sidste år.
Samtidig bliver der ifølge Miljøstyrelsen hvert år smidt 247.000 tons spiselige fødevarer i skraldespanden i de danske husholdninger, hvilket, udover at ramme pengepungen, også har store miljømæssige konsekvenser.
Frugt og grøntsager er højest på listen over fødevarer, som oftest bliver kasseret om sommeren, men sådan behøver det ikke at være.
Sådan opbevarer du dine frugter og grøntsager, så de har længst holdbarhed:
Agurk: Opbevares i køleskabet
Bær: Skal opbevares indpakket på køl for at bevare smagen (men være opmærksom på, at holdbarheden er kort)
Kartofler: Skal opbevares mørkt og køligt
Majs: Opbevares i køleskabet
Melon: Opbevares uden for køleskabet, men i køleskabet når der er skåret af den
Salat: Opbevares i køleskabet
Tomater: Holder længst i køleskabet, men smagen bevares bedst ved at opbevare ved stuetemperatur
Flere tips til at undgå madspild om sommeren:
- Frys dine rester i små portioner eller i isterningbakker, så det nemt kan tages op igen.
- Drop indkøbsturen inden rejsen og vær i stedet kreativ med resterne i dagene op til.
- Organiser køleskabet, så du ikke glemmer det, der gemmer sig bagerst i køleskabet.
- Lav mindre portioner, så du ikke glemmer maden til fordel for spontane aftaler.
Kilde: To Good To Go
Læs mere om besparelser, mad og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 4. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 4. august 2022 kl. 8:51