Sådan fungerer aldersopsparing: 6 råd til at få mere ud af din pension

Du kan have opsparing til din pension gennem forskellige ordninger: Ratepension, livrente, kapitalpension og aldersopsparing.

Aldersopsparingen afløste i 2013 kapitalpensionen og er på mange måder den enkleste.

Så den ser vi på her.

Ved aldersopsparing indbetaler du penge, som du allerede har betalt skat af. Derfor får du ikke fradrag for indbetalingen.

Til gengæld kommer fordelen senere: Når aldersopsparingen skal udbetales, er pengene skatte- og afgiftsfri.

Samtidig bliver udbetalingen ikke modregnet i den del af folkepensionen, der kaldes pensionstillægget.

Det gør aldersopsparingen særlig interessant for mange seniorer.

Her er seks forhold, du bør kende.

1. Udnyt muligheden for at indbetale mere de sidste syv år

Der er grænser for, hvor meget du må indbetale på en aldersopsparing.

Har du mere end syv år til folkepensionsalderen, kan du i 2026 indbetale op til 9.900 kroner.

Men når der er højst syv år til din folkepensionsalder, stiger beløbet markant. Så kan du som udgangspunkt indbetale op til 64.200 kroner om året.

Når du kommer inden for syvårsgrænsen, kan det derfor være værd at overveje, om aldersopsparingen skal fylde mere i din pensionsplan.

Eksempel: Har du seks år til folkepensionsalderen og 100.000 kroner stående som frie midler i banken, kan du overveje at flytte en del af pengene over på en aldersopsparing – hvis du da ikke har brug for pengene, før du går på pension.

2. Husk den store fordel: Ingen modregning i pensionstillægget

En af aldersopsparingens vigtigste fordele viser sig, når du bliver folkepensionist.

Udbetalinger fra blandt andet ratepension og livrente er skattepligtige og tæller med i beregningen af pensionstillægget. De kan derfor mindske tillægget.

Sådan er det ikke med aldersopsparingen.

Pengene bliver udbetalt uden indkomstskat eller afgift, og udbetalingen bliver ikke modregnet i den del af folkepensionen, der kaldes pensionstillægget.

Det gør aldersopsparingen til et nyttigt supplement til de øvrige pensionsordninger.

Pengene kan for eksempel bruges til en ny bil, en større rejse, boligrenovering eller som økonomisk reserve.

3. Pas på, før du starter andre pensionsudbetalinger

Her gemmer sig en vigtig regel, som mange kan overse.

Selv om du har højst syv år til folkepensionsalderen, er det nemlig ikke sikkert, at du må indbetale det høje beløb på 64.200 kroner.

Hvis du er begyndt at få udbetalt eksempelvis ratepension eller visse pensioner med løbende udbetalinger inden for ti år før folkepensionsalderen, kan du blive omfattet af den såkaldte 10-års-regel.

Reglen gælder for relevante pensionsudbetalinger, der er påbegyndt efter 1. april 2018.

Det kan betyde, at du ikke længere kan benytte den høje indbetalingsgrænse, men kun må indbetale grundbeløbet på 9.900 kroner om året. De præcise regler afhænger blandt andet af, hvilken pension du får udbetalt, og hvornår udbetalingen er begyndt.

Har du derimod en gammel kapitalpension, er situationen en anden. Udbetaling fra en kapitalpension er ikke blandt de pensionsudbetalinger, der udløser 10-års-reglen. Du kan derfor som udgangspunkt få en kapitalpension udbetalt uden dermed at miste muligheden for at indbetale det høje beløb på aldersopsparingen, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne.

Vær dog opmærksom på, at der gælder særskilte afgiftsregler for selve udbetalingen af en kapitalpension.

Rådet er derfor: Undersøg konsekvenserne for din aldersopsparing, inden du sætter andre pensionsordninger til udbetaling.

Timingen kan have stor økonomisk betydning.

4. Afkastet er ikke helt skattefrit

Selv om udbetalingen fra aldersopsparingen er skattefri, betyder det ikke, at opsparingen er helt fri for skat undervejs.

Afkastet beskattes med 15,3 procent i pensionsafkastskat (PAL-skat).

Skatten bliver normalt beregnet og trukket automatisk af banken eller pensionsselskabet.

Pengene på en aldersopsparing kan typisk investeres i blandt andet aktier og obligationer, afhængigt af den valgte løsning.

Har du mange år, før du skal bruge pengene, kan det derfor være relevant at overveje, om de skal investeres frem for blot at stå kontant.

Hvor stor risiko du bør tage, afhænger blandt andet af din økonomi, din tidshorisont og tidspunktet, hvor du forventer at bruge pengene.

5. Behold også penge uden for pensionen

Selv en skattemæssigt attraktiv pensionsordning er ikke nødvendigvis det rigtige sted for alle dine ekstra penge.

Hæver du som udgangspunkt aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, skal du betale 20 procent i afgift, selv om der findes særlige undtagelser.

Derfor bør du også have frie midler til uforudsete udgifter.

Eksempel: Har du 200.000 kroner i banken og mulighed for at indbetale 64.200 kroner på aldersopsparingen, er det ikke automatisk ensbetydende med, at du bør indbetale det maksimale.

Pengene kan være mere værd som en fri økonomisk buffer, hvis du står over for boligrenovering, bilkøb eller andre større udgifter.

6. Tjek indbetalingerne – især hvis arbejdsgiveren også betaler

Beløbsgrænsen gælder for de samlede indbetalinger på dine aldersopsparinger.

Hvis din arbejdsgiver allerede indbetaler til en aldersopsparing gennem din pensionsordning, skal de penge derfor tælles med.

Er loftet 9.900 kroner, og din arbejdsgiver indbetaler 5.000 kroner, kan du selv højst indbetale 4.900 kroner uden at overskride grænsen.

Indbetaler du for meget, kan det udløse en ekstra afgift.

Tjek derfor pensionsoversigten og eventuelt din lønseddel, inden du selv sætter ekstra penge ind.

Derfor er aldersopsparingen interessant

På aldersopsparingen får du ikke fradrag ved indbetalingen. Til gengæld kommer pengene skattefrit ud igen – og uden modregning i pensionstillægget.

En aldersopsparing kan på nogle måder fungere som en ekstra økonomisk reserve til pensionistlivet. Pengene kan stå kontant eller investeres, indtil du får brug for dem.

For mange seniorer kan den derfor være et attraktivt supplement til ratepension, livrente og frie midler.

Først publiceret: 21. september 2026
Artiklen er sidst opdateret 21. september 2026 kl. 8:15