Prins Joachim: Skuffet over sine sønner

Prins Felix og prins Nikolai afslører nu, at deres far, den militærglade prins Joachim, var slemt skuffet, da de hver især droppede ud af deres militæruddannelse efter få måneder.

De glade studenterdage, sidste sommer, da Alexandra og Joachims yngste søn, prins Felix, så frem til at gøre sin far stolt med en militæruddannelse. Men det holdt under to måneder. Foto: Anthon Unger, Ritzau Scanpix.

Dronningens to børnebørn, prins Nikolai og prins Felix, fortæller i et stort interview i Billed-Bladet, at “far ikke blev gal, men far blev skuffet”, som man siger, da hans to store sønner med et par års mellemrum begge droppede deres militære uddannelse efter kun et par måneder i trøjen.

Det er velkendt, at prins Joachim er militærmand helt ind i knoglerne, og ingen far var mere stolt end ham, da han så sin ældre søn, prins Nikolai, i den grønne uniform ved en parade på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne i 2018 kort efter hans ældste søn var trukket i trøjen.

Men det holdt kun små tre måneder, så havde den smukke prins smidt uniformen igen og fortalt sin far, at “militæret ikke lige var ham”.

Det blev prins Joachim selvfølgelig skuffet over, men efter en række snakke far og søn imellem og ikke mindst grevinde Alexandras ubetingede støtte til sønnen, så Joachim i øjnene, at det var sådan det var.

“Det var ikke lige mig”

Sidste sommer var det så prins Felix, der efter studentereksamen, skulle træde i farmands fodspor og ind i farmors militær, som i hans tilfælde blev Hærens Løjtnant-uddannelse på Gardehusarkaserne i Slagelse. Men selv om den unge mand mødte velforberedt op med kronraget hoved ved kaserne i Slagelse, så kom det til at gå endnu mere katastrofalt end med storebroderen.

Mindre end to måneder efter kastede Felix nemlig også håndklædet i ringen med ordene “det er ikke lige mig”.

– Jeg tror, at vi konverserede hver dag i den uge op til i hvert fald, og det var frem og tilbage. Han (prins Joachim, red.) brænder jo for det, og det er en af hans helt store passioner, så jeg tror inderligt, at han ønskede, at der var noget, vi (prins Nikolai og prins Felix, red.) ville forsætte med, siger prins Felix til Billed-Bladet.

-Jeg husker, at han motiverede da i hvert mig til lige at give dt der sidste skud og prøve lidt mere. Til sidst tror jeg dog, at han forstod mig.

I Nikolais fodspor

Prins Felix, der netop er fyldt 20 år, har siden har et “trainee hos Mærsk, og nu søger han ind på Copenhagen Business School, CBS, hvor hans storebror, prins Felix også læser.

-Jeg har naturligvis snakket med min bror om CBS, og hvordan det er at studere der. Han trives godt og lader til at kunne lide det, sagde prins Felix forleden til B.T. Og på torsdag får den unge prins besked om han er blevet optaget på studiet.

Nikolai blev bachelor

Til gengæld blev storebror, prins Nikolai, 22 år, forleden færdig med første del af sin uddannelse på CBS. Han blev sammen med sin kæreste gennem fem år, millionærdatteren Benedikte Thoustrup, bachelor. Efter sommerferien forsætter han på CBS og læser “Sales Management”. Prins Nikolai har ikke røbet hvordan hans bachelor-eksamen gik, men kæresten Benedikte Thoustrup, skrev på Instagram, at hun fik et flot 12-tal, fortæller Se og HØR.

Noget kunne måske også tyde på, at kæresten har lidt større forretningstæft end den kongelige kæreste. Benedikte Thoustrup stiftede sidste år internet-virksomheden “Béné Soie”, hvor hun med stor succes sælger silkebånd, der giver krøller i håret.

1/2 million i afslag

Prins Nikolai har til gengæld endnu en gang måtte skære af prisen på den lille lejlighed i det indre København, som han har haft til salg siden sidst år. Dengang satte han de 70 kvm i 3 etager (!) til salg for 5.495.000 kroner. Et stykke tid efter skar han 245.000 kroner af prisen, og nu har han altså både skiftet ejendomsmægler samt skåret endnu 255.000 kroner af prisen.

Dog er salgsprisen endnu ikke nede omkring de 4,1 million kroner han – eller måske hans velhavende mor, grevinde Alexandra – betalt for lejligheden i 2020. Og helt rabundus går man vel aldrig, når man er dronningens ældste barnebarn og samtidig har et udseende, der gør, at man jævnligt bliver hyret som model for store internationale mode-mærker.

Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 27. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 26. juli 2022 kl. 16:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og