Så du ham i TV? Så forandret er Esben Dalgaard
Skuespilleren Esben Dalgaard, der blev ramt af uhelbredelig kræft sidste år, er stadig aktiv på film og TV. Men meget har ændret sig i hans liv. Hans udseende er fuldstændig ændret - se billede i artiklen - men også hans yngste datter er hårdt ramt af sin fars sygdom.
Det var svært lige ved første øjekast at genkende den 46-årige skuespiller Esben Dalgaard, da han tonede frem på TV-skærmen i DR’s Aftenshow som gæstevært, så forandret var han; Gråhåret og gråskægget. Men sådan er følgevirkningerne desværre også, når man får så voldsom en kræftdiagnose, som han gjorde sidste år.
Esben Dalgaard lægger selv jævnligt billeder og tekst op på sin instagram profil “Esbenda007“, hvor han fortæller ligeud og ærligt om, hvordan han klarer sig efter den voldsomme kræftdiagnose for lidt over et år siden.
Tilbage i 2012 fik Esben Dalgaard første gang konstateret modermærkekræft, men blev meldt kræftfri i 2017. Men i 2021 fik han atter konstateret modermærkekræft, og denne gang havde sygdommen spredt sig via blodet og sat sig mange steder i kroppen, blandt andet i leveren, og kunne ikke helbredes, fortalte han dengang.
Vild forandring
Her lidt over et år efter den forfærdelige diagnose, og ikke mindst hverdagen med cancer, med de mange behandlinger og selvfølgelig de mange andre udfordringer, der følger med, har ændret den 46-årige skuespillers udseende voldsomt.
Det er immunterapi
Immunterapi er en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.
Immunterapi styrker immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller, og immunterapi svækker kræftcellernes evne til at forsvare sig.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Trods de tydelige spor sygdommen har sat hos den populære skuespiller, har han heldigvis også oplevet gode resultater med immunterapi, som holder canceren i ro.
Den sygdomsplagede skuespiller har derfor absolut ikke givet op. Immunterapien er et eksempel på et af de videnskabelige kvantespring, der senest er sket inden for kræftbehandlingen. Uden den forholdsvis nye behandlingsform ville Esben Dalgaard formentlig kun have haft omkring et år af sit liv tilbage, fortalte lægerne ham.
Datter fik OCD
Esben Dalgaard fortalte for nyligt i podcasten “Det sidste måltid”, at også hans yngste datter på ni år er blevet ramt af store psykiske udfordringer efter hendes far sidste år fik den voldsomme kræftdiagnose.
Her har du set Esben Dalgaard
46-årige Esben Dalgaard har medvirket i rigtig mange tv-serier og film, siden han blev uddannet skuespiller i 2008.
Han første rigtig store rolle var i tv-serien "1864", der blev indspillet i 2014. Her han spillede Erasmus; en rolle, der betød, at han skulle tage 30 kilo på.
Siden har han bl.a. spiller i:
- Livvagterne, 2010
- Sjit Happens, 2017
- Tinka og kongespillet, 2019
- Kastanjemanden, 2021
- Klassefesten 2: Begravelsen, 2014
- Vores mand i Amerika, 2020
- Krummerne - Det er svært at være 11 år, 2022
Hun har nemlig udviklet OCD, en psykiatrisk sygdom med tvangstanker og tvangshandlinger. Og selv om Esbens sygdom går godt, så bliver datterens OCD ikke bedre.
Esben og hans hustru, Charlotte Dalgaard Larsen, blev som mange andre forældre, der får kræft i familien rådet til at være helt ærlige omkring sygdommen til de andre familiemedlemmer, og det gjorde Esben også overfor sine to døtre, Alberte på ni år og den 16-årige Olivia, som Esben har fra et tidligere forhold.
Men i dag er han usikker på om han måske var for ærlig overfor især den yngste datter set i lyset af hendes OCD.
– Det er jo ikke, fordi vi skulle lyve om det. Men spørgsmålet er, om vi kan have været for bramfrie, for åbne, for ærlige. Var det alligevel det bedste? Jeg er i tvivl, siger han og spekulerer på om han og Charlotte kunne have skånet datteren for nogle af de udfordringer, hun har i dag, fortæller han i podcasten “Det sidste måltid”.
Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 19. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 21. juli 2022 kl. 9:29