Statsministeren indkalder til pressemøde
Mette Frederiksen orienterer om corona-situationen på et pressemøde kl. 14
Statsministeriet indkalder til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i dag fredag den 17. december kl. 14.00 om coronasituationen i Danmark.
Det meddeleler Statsministeriet.
Statsministeriet oplyser til Ritzau, at statsminister Mette Frederiksen selv vil være til stede ved pressemødet.
Hun meldte sig ellers torsdag syg til to EU-topmøder – dog ikke med corona, oplyste ministeriet i den forbindelse.
Det forventes, at statsministeren vil orientere om yderligere restriktioner.
Torsdag slog antallet af dagligt smittede rekord med næsten 10.000 smittede.
Pressemødet kan ses direkte på DR-TV og TV2 News.
Først publiceret: 17. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 13:35