Se din risiko for farlig sukkersyge – og mindsk den

Din risiko for at få den farlige diabetes stiger for hvert år du bliver ældre – og for hvert ekstra kilo du vejer ud over ’normalvægten’. Har du desuden en forælder, søskende, eller et barn, som lider af sygdommen, har du også højere risiko end andre for at få den.

Ca. hver 5. dansker mellem 70 og 80 år har diabetes. Det høje tal skyldes, at vores risiko for at få sukkersyge stiger kraftigt med alderen, fordi vores organer bliver mindre ’kvikke’. Fx bliver bugspytkirtlens evne til at lave insulin dårligere, og vores følsomhed over for insulinen falder. Samtidig bliver vi måske mere stillesiddende og tager mere på.

Flere får diabetes – men den kan holdes nede

Pr. 1. januar 2018 havde mindst 280.000 danskere en diabetes diagnose, heraf mindst ¼ million med type 2-diabetes; altså langt de fleste.

Antallet er i stor stigning. Årsagen til stigningen blandt personer med type 1-diabetes er stadig et mysterium, mens type 2-diabetes til dels er arvelig, men ofte udløses af faktorer som fysisk inaktivitet, overvægt eller nogle former for medicin.

Desuden skønnes det, at ca. 76.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Op mod 360.000 danskere skønnes at have prædiabetes (forstadier til type 2-diabetes), og af disse vil 30-40 % udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år.

Det vil sige, at næsten alle med diabetes har den, der hedder ’type 2 diabetes’. Det gode er, at den kan man holde nede – eller væk – ved at leve sundt og altså undgå overvægt, bevæge sig en del og spise grønt, groft og magert.

Faresignaler: Tørst, tissetrang, kløe osv.

Det kan tage symptomer på diabetes 2 op til flere år at udvikle sig. De er i starten er ret svage. Derfor tager mange mennesker fejl og mener, de bare har ’skavanker’ eller ’tegn på alderdom’. Så de kommer ikke i behandling og det er farligt. Derfor skal du gå til lægen og blive undersøgt for fx diabetes, hvis du har et eller flere af disse symptomer. De kan alle skyldes for meget sukker i blodet:

• Kraftig / hyppig tørst
• Hyppig tissetrang
• Kløe
• Infektion i hud og slimhinder
• Kvalme
• Træthed
• Syns-forstyrrelser
• Føle-forstyrrelser
• Sår, som tager lang tid om at hele
• Generelt dårligt helbred

Jo tidligere en diabetes bliver opdaget og behandlet, des bedre livskvalitet og færre komplikationer får man.

Diabetes var jo før mest kendt som ’sukkersyge’, fordi den netop har at gøre med reguleringen af blodsukker. Ordet lyder uskyldigt, men sygdommen kan have meget alvorlige følger, især hvis man ikke ’passer den’ godt. Sukkersyge kan nemlig føre til fx blodpropper, problemer med nyrerne, blindhed og amputationer.

Test din egen diabetes-risiko

Vil du vide mere om din personlige risiko for at få – eller have – sukkersyge? Så tag med ét klik Diabetesforeningens test.

Først publiceret: 27. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:41