Sådan bliver du organdonor
Du kan nemt registrere dig som organdonor. Det tager kun 5 minutter, så kan du være med til at redde liv.
Organer fra hjernedøde personer kan redde, forlænge eller forbedre livet for uhelbredeligt syge patienter. Der er meget få tilfælde af hjernedød i Danmark, så det er vigtigt at tage stilling.
Hvis du ikke har taget stilling til, om du vil være organdonor i tilfælde af hjernedød, skal dine pårørende tage beslutningen. Det kan være en meget svær beslutning for dine pårørende. Derfor bør du selv tage stilling.
Læs også: Senior: Du kan donere organer uanset din alder
Du kan registrere, om du ønsker at donere ét, flere eller ingen organer i tilfælde af hjernedød.
Du registrerer dig som donor på hjemmesiden www.sundhed.dk.
Du kan altid ændre din registrering igen.
Sådan opretter du dig som organdonor
- Gå ind på www.sundhed.dk
- Log på med NemID
- På forsiden i boksen ”Registreringer” finder du ”Organdonation”
- Vælg om du vil give fuld tilladelse eller tilladelse til bestemte organer.
- Efter dit valg, vil du modtage et brev med kvittering for dit valg
Du kan altid logge på og ændre din registrering
Hvis du endnu ikke har hentet den smarte nøgleapp til NemID, kan du læse mere om den her.
Behandlingstestamente
Når du er på sundhed.dk har du også mulighed for at registrere et behandlingstestamente med dine ønsker om behandling, hvis du er uhelbredelig syg eller uafvendeligt døende.
Registrering af behandlingstestamente koster 50 kroner.
Læs mere om behandlingstestamente her
Først publiceret: 13. august 2018
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 9:56