Han er 80 år og ekspert i demens: Her er hans 5 råd til en sund hjerne

Gennem mere end 50 år har Ron Petersen forsket i demens og aldring. Nu fortæller den 80-årige professor, hvad han selv gør for at holde hjernen sund. Og særligt én ting fremhæver han som vigtig.

De fleste af os vil nok gerne bevare en god hukommelse og holde hjernen skarp så længe som muligt.

Men hvad kan vi egentlig selv gøre for at mindske risikoen for demens og andre problemer med hukommelsen, når vi bliver ældre?

Det spørgsmål har den amerikanske professor Ron Petersen beskæftiget sig med i mere end 50 år.

Han er nemlig en af de forskere, der har været med til at ændre vores forståelse af demens og de tidlige tegn på kognitiv svækkelse.

Blandt andet har han været medforfatter til mere end 1.500 videnskabelige artikler.

Og selvom han i dag er 80 år, er han stadig aktiv som både forsker og læge ved den anerkendte amerikanske Mayo Clinic.

I et interview med The Washington Post fortæller han nu, hvordan hans mange års forskning har påvirket hans egen hverdag.

For ifølge professoren er der flere ting, vi selv kan gøre for at passe bedre på hjernen.

“Aldring behøver ikke at være en passiv proces… Vi kan selv påvirke den. Vi kan gøre en aktiv indsats. Og det er her, livsstilen kommer ind i billedet.”

1. Motion er det vigtigste

Hvis Ron Petersen kun måtte vælge én ting, som han skulle anbefale andre at gøre for deres hjernes skyld, ville svaret falde prompte.

Motion.

Professoren træner nemlig selv tre til fire gange om ugen, når han ikke er ude at rejse. Det foregår ofte i et fitnesscenter sammen med hans kone.

Her går han raske ture på løbebåndet og laver forskellige styrkeøvelser. Han spiller også golf og sørger for at træne både sin smidighed og balance.

Og det er der en god grund til.

Forskning har nemlig vist, at regelmæssig motion kan være med til at bremse kognitiv tilbagegang og mindske risikoen for Alzheimers.

Samtidig kan styrke- og balanceøvelser være med til at forebygge fald, som især kan være et problem blandt ældre.

Ron Petersen anbefaler derfor, at man forsøger at få 150 minutters motion om ugen, hvor pulsen kommer op.

Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis skal begynde at løbe lange ture eller melde sig ind i et fitnesscenter.

For selv mindre mængder motion kan gøre en forskel. Ifølge professoren handler det først og fremmest om at bevæge sig mere, end man gør i forvejen.

2. Hold hjernen beskæftiget

Det er dog ikke kun kroppen, der har godt af at blive holdt i gang. Det samme gælder hjernen.

Og her er der faktisk mange forskellige måder at gribe det an på.

Nogle foretrækker måske at løse krydsord eller sudoku, mens andre holder af at læse bøger eller lære noget nyt.

Ron Petersen hører selv til den sidste gruppe.

Han bruger nemlig ikke tid på traditionelle hjerneøvelser. Til gengæld holder han sig mentalt aktiv gennem sit arbejde og ved at læse bøger om emner, der interesserer ham.

Derudover følger han med i nyhederne og interesserer sig for sport.

Forskning peger på, at aktiviteter som læsning, musik, nye hobbyer og det at lære nye færdigheder kan gavne hjernen.

Det samme gælder, når man eksempelvis lærer at bruge ny teknologi eller diskuterer forskellige emner med andre.

Ifølge professoren er det dog ikke så afgørende, hvilken aktivitet man vælger.

“Find noget, der er sjovt, som du nyder at lave, og som du glæder dig til hver dag,” udtaler han.

3. Tænk over, hvad du spiser

Du har sikkert hørt, at en sund kost er vigtig for hjertet.

Men faktisk kan mange af de samme kostvaner også være gavnlige for hjernen.

Det fortæller Ron Petersen, der blandt andet fremhæver middelhavskosten og den såkaldte MIND-kost.

Begge kostformer lægger vægt på fødevarer som grøntsager, frugt, nødder, bønner og fisk.

Og undersøgelser har vist, at den slags kostvaner kan være forbundet med en lavere risiko for demens og kognitiv svækkelse.

Professoren forsøger derfor også selv at spise sundt og varieret.

Hans morgenmad består ofte af yoghurt og müsli med bær, mens aftensmaden typisk byder på fisk eller kylling.

Rødt kød spiser han kun omkring hver anden uge.

Det betyder dog ikke, at han aldrig giver sig selv lov til at spise noget mindre sundt. Især når han rejser, kan der godt ryge lidt fastfood indenbords.

Han nyder også indimellem en øl sammen med familie eller venner.

Her understreger han dog, at man ikke bør begynde at drikke alkohol for sundhedens skyld.

Forskning har nemlig vist, at alkoholforbrug, særligt i større mængder, er forbundet med en øget risiko for demens.

“Nydelsen spiller jo også en rolle. Patienter spørger mig nogle gange: ‘Bør jeg drikke alkohol?’ Og så svarer jeg: ‘Hvis du ikke drikker i forvejen, ville jeg ikke begynde. Men hvis du allerede drikker og nyder en enkelt drink om eftermiddagen eller et glas vin til aftensmaden, er det sandsynligvis i orden.'”

4. Sørg for at få en god nats søvn

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at søvn spiller en vigtig rolle for vores helbred. Men vidste du, at den også har stor betydning for hjernen?

Når vi sover, bliver vores hukommelse blandt andet styrket. Samtidig får hjernen mulighed for at skille sig af med affaldsstoffer.

Desværre oplever mange, at søvnen bliver dårligere med alderen. Man kan eksempelvis begynde at vågne flere gange i løbet af natten eller have svært ved at falde i søvn igen.

Derfor forsøger Ron Petersen selv at holde en fast døgnrytme.

Han går som regel i seng omkring klokken 22.30 og står op igen klokken 6.30, hvor han får sig en kop kaffe.

Han kan dog godt finde på at sove lidt længere i weekenden.

Professoren fremhæver også, at man bør være opmærksom på søvnproblemer som søvnapnø.

Og så kommer han med en bemærkning, som måske vil glæde dem, der holder af en middagslur.

For ifølge ham er der ikke nødvendigvis noget galt med at lukke øjnene i 10-15 minutter i løbet af dagen.

Hvis man derimod ofte har behov for at sove en eller to timer midt på eftermiddagen, kan det være tegn på et søvnproblem.

I så fald anbefaler han, at man tager en snak med sin læge.

5. Glem ikke familie og venner

Det sidste råd handler om noget, som mange måske slet ikke forbinder med hjernens sundhed.

Nemlig vores forhold til andre mennesker.

Forskning har vist, at ensomhed er forbundet med en øget risiko for demens. Omvendt kan et aktivt socialt liv være med til at gavne hjernen.

Derfor lægger Ron Petersen også stor vægt på at tilbringe tid sammen med sin familie.

Han har to børn og seks børnebørn, som alle bor forholdsvis tæt på ham. Og familien forsøger han at se hver eneste uge.

Men professoren er samtidig opmærksom på, at det sociale liv kan ændre sig, når man bliver ældre. For nogle kan det nemlig være fristende at blive hjemme i stedet for at tage ud og mødes med andre.

Og netop den tendens mener han, at man bør forsøge at modarbejde.

Det kan eksempelvis være ved at holde kontakten med gamle venner, deltage i sociale aktiviteter eller prioritere samværet med familien.

Du kan selv gøre en forskel

Selvom risikoen for demens stiger med alderen, betyder det altså ikke, at vi er helt uden indflydelse på vores hjernes sundhed.

Det er i hvert fald budskabet fra den 80-årige professor, der efter mere end 50 års forskning fortsat følger sine egne råd.

Motion, mental aktivitet, sund kost, god søvn og sociale relationer er nemlig alle vaner, der kan bidrage til en sundere aldring.

Det er dog vigtigt at understrege, at ingen af rådene kan garantere, at man undgår demens, men ifølge Ron Petersen er der god grund til at gøre en indsats for at holde både kroppen og hjernen i gang.

Først publiceret: 28. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret 28. oktober 2026 kl. 15:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

og