Prinsesse Isabella har fået ny titel
Den danske prinsesse er det seneste medlem af den danske kongefamilie, der har fået titlen.
“Kongefamilien har fået en ny gardehusar.”
Sådan lyder det indledningsvist i et opslag, der viser en storsmilende prinsesse Isabella i uniformen.
Forleden kom nemlig afslutningen på den famøse REX-tur, som er den endelige prøvelse, inden rekrutterne kan kalde sig for gardehusarer.
Af opslaget fremgår det, at turen foregik i Sønderjylland, og at de værnepligtige efterfølgende modtog det anerkendte REX-mærke.
“Den strabadserende tur foregik i Sønderjylland og varede flere dage, og da de værnepligtige fredag eftermiddag var tilbage på kasernen, modtog alle REX-mærket med Hans Majestæt Kongens monogram.”
Ikke færdig endnu
Prinsesse Isabella begyndte sin værnepligt i begyndelsen af august, men hun er bestemt ikke færdig endnu.
Hun er nemlig den første fra kongefamilien, der skal aftjene hele 11 måneders værnepligt.
Til gengæld er hun ikke den første til at gennemføre REX-turen.
Så sent som i maj måned sidste år modtog storebror, kronprins Christian, sit mærke, da han gennemførte turen og kunne kalde sig gardehusar.
Skruer vi tiden endnu længere tilbage til 1987, så var det her, at Isabellas far – der også dengang var kronprins – gennemførte turen.
Du kan se de fine billeder herunder.
Først publiceret: 27. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret 27. oktober 2026 kl. 15:14