Gennembrud: Ny pille fordobler overlevelsestiden med denne kræft

Resultaterne fra et nyt studie fik et stående bifald ved verdens største kræftkonference og bliver kaldt "game-changer" og et "gennembrud."

Bugspytkirtelkræft

Omkring 1200 personer dør hvert år af bugspytkirtelkræft i Danmark. Kilde: cancer.dk

Hvert år løber American Society of Clinical Oncology eller ASCO Annual Meeting af stablen.

Begivenheden er verdens største kræftkongres i USA, hvor læger og forskere mødes for at dele den seneste viden inden for området.

Årets udgave har netop løbet af stablen, og her var der et studie, der endte med at stjæle overskrifter grundet dets imponerende resultater.

Det skriver Videnskab.dk

Anses for at være den mest dødelige form for kræft

Fem år efter diagnosen lever blot lige under 15 procent af patienterne. Når kræften at sprede sig til andre organer før diagnosen, så falder overlevelsestiden til blot fire procent efter fem år.

De lave overlevelsestal skyldes, at symptomerne er få og så diffuse, at sygdommen ofte først opdages, når det er for sent.

Ifølge Videnskab.dk gør det bugspytkirtel kræft til verdens mest dødelige form for kræft, og det er årtier siden, at der har været et gennembrud i behandlingen.

Det blev der dog ændret på under konferencen, og de lovende resultater fra et nyt studie blev modtaget med et stående bifald fra deltagerne i salen.

Der skulle være tale om en ny pille, der ikke kurerede kræften, men fordoblede overlevelsestiden hos patienter sammenlignet med dem, der fik kemoterapi.

Sådan foregik studiet

Ifølge Videnskab.dk havde man til forsøget udvalgt 500 patienter, som alle var blevet diagnosticeret med bugspytkirtelkræft, der havde spredt sig.

Hertil havde alle deltagerne allerede været igennem standardbehandling, inden de blev udvalgt til forsøget.

Herefter gav man halvdelen af patienterne kemoterapi, mens den anden halvdel modtog en pille ved navn Daraxonrasib.

Median overlevelse for dem, der fik kemoterapi var 6,6 til 6,7 måneder, hvorimod dem, der fik Daraxonrasib, havde en median overlevelse på 13,2 måneder.

I forhold til bivirkninger måtte 1,2 procent af patienterne stoppe behandlingen, mens 11,2 procent af dem, der fik kemoterapi, måtte stoppe.

Læge græd, da hun så resultaterne

De lovende resultater skabte en følelsesladet stemning i salen.

Da studiet blev præsenteret, rejste de deltagende læger sig spontant og gav det et stående bifald. Samtidig kunne ord som “game-changer” og “gennembrud” høres, skriver Videnskab.dk.

 Dr Rachna Shroff fra University of Arizona Cancer Centre, har behandlet bugspytkirtelkræft i 16 år. Til avisen The Guardian lægger hun ikke skjul på, hvor begejstret hun er over studiet.

“Da jeg først læste om resultaterne, græd jeg.”

“Dette studie kan få store konsekvenser for vores patienter, og jeg lykønsker virkelig forskerne.”

Endnu ikke godkendt

Daraxonrasib er fortsat ikke godkendt af lægemiddelmyndighederne FDA i USA eller EMA i Europa.

Tormod Kyrre Guren, som er kræftlæge og kræftforsker ved Oslo universitetshospital, fortæller, at der i USA vil blive åbnet for begrænset adgang gennem et program.

I Europa er behandlingen kun gældende gennem kliniske studier. Han tilføjer, at to skal starte henover sommeren, mens et andet skal begynde i slutningen af året.

Det bliver for patienter med nyopdaget bugspytkirtelkræft med spredning.

Her vil fremgangsmåden også være, at patienter vil blive delt op i grupper, hvor nogle får Daraxonrasib, nogle får kemoterapi, mens nogle andre får Daraxonrasib og kemoterapi.

Man skal også undersøge effekten hos patienter, som ikke i forvejen har modtaget behandling.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 1. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret 1. juli 2026 kl. 13:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

og