Dronning Margrethes indlæggelser trækker overskrifter i udlandet
Medier fra både Storbritannien og Frankrig har rapporteret om dronning Margrethes indlæggelser i maj måned.
Det var en glædens dag tilbage i april, da dronning Margrethe kunne fejre sin 86-års fødselsdag.
Desværre har det siden da kun været bekymringer, der har kredset om den tidligere regent.
D. 14. maj blev det meldt ud, at dronning Margrethe var blevet indlagt til observation. Her lød det, at indlæggelsen skyldtes hjertekrampe.
Allerede dagen efter kom det så frem, at hun havde fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
Efter seks dages indlæggelse blev hun udskrevet igen d. 19. maj.
D. 25. maj fortalte kongehuset så i en pressemeddelelse, at hun var blevet indlagt igen. Denne gang var det på grund af en større blodansamling i hofteregionen.
Der er selvfølgelig blevet skrevet en del om indlæggelserne herhjemme, men faktisk har de også fået opmærksomhed i udlandet.
“Stigende bekymring for dronning Margrethes helbred”
Det britiske medie Hello! Magazine nævner eksempelvis, at dronningen Margrethe er indlagt “kun” en uge siden sin udskrivelse, og at det fjernede opmærksomeden fra Royal Run.
“Den nye udvikling i forbindelse med dronningens helbred har dog endt med at tiltrække al opmærksomheden.”
“Dagen er normalt præget af afslapning, men finder sted midt i den stigende bekymring for dronning Margrethes helbred.”
Også det franske medie Point de Vue har kommenteret på Margrethes indlæggelse.
“Mange troede, at hun var kommet sig. Men desværre er dronning Margrethe af Danmark netop blevet indlagt igen.”
Vores svenske naboer har selvfølgelig også rapporteret om dronningens helbred, skriver Svensk Damtidning.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 27. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 27. maj 2026 kl. 12:03