Prins Harry: Derfor ønskede jeg at forlade livet som kongelig

Britiske prins Harry har valgt at afsløre den triste årsag til, hvorfor han ikke ønskede et liv som kongelig.

Prins Harry

Prins Harry. Foto: Jonathan Brady/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var en af de mest omtalte begivenheder, da prins Harry tilbage i maj 2018 blev gift med den amerikanske skuespiller Meghan Markle.

Millioner af seere fulgte med i både Storbritannien og USA, ligesom det menes, at flere hundrede millioner så med verden over.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før det første chok kom.

I januar 2020 meddelte parret, at de ønskede at træde tilbage fra deres royale pligter. De boede fire måneder i Canada, hvorefter de valgte at bosætte sig i USA.

Til at starte med lød begrundelsen ifølge kilder, at parret ønskede fred fra medierne.

Nu har prins Harry så givet et indblik i årsagen til, at han ønskede at forlade rollen, og det lader til, at det allerede startede for mange år siden.

Det skriver Daily Mail.

“Det tog livet af min mor”

Forleden var Harry og Meghan i Australien, hvor Harry gav en emotionel tale ved et topmøde for erhvervsledere i Melbourne.

Her lød det fra prinsen, at han aldrig ønskede livet som arbejdende for den kongelige familie, og det var der en særlig grund til.

“Da min mor døde lige før min 13-års fødselsdag, tænkte jeg: ‘Jeg vil ikke have det her job. Jeg vil ikke have den her rolle – uanset hvor det fører hen, kan jeg ikke lide det.'”

Som bekendt er Harry søn af prinsesse Diana, som gik bort i 1997. Hun var selv blot 36 år gammel og havde længe repræsenteret familien.

Under talen påstod Harry, at det netop var denne rolle, som kostede Diana livet.

“Det tog livet af min mor, og jeg var stærkt imod det, men jeg stak hovedet i sandet i årevis.”

“Til sidst gik det op for mig – vent lige lidt, hvis der var en anden i min situation, hvordan ville vedkommende så udnytte denne platform, disse evner og de ressourcer, der følger med, bedst muligt for at gøre en forskel i verden?”

“Og hvad ville min mor ønske, at jeg gjorde? Det ændrede virkelig mit eget syn på tingene,” lød det fra ham, skriver Daily Mail.

Ifølge mediet holdt Meghan Markle en tale om sociale medier og mental sundhed i Melbourne, hvor hun fortalte, at hun blev mobbet hver dag i ti år.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 22. april 2026
Artiklen er sidst opdateret 22. april 2026 kl. 15:08

Se, hvad vi ellers skriver om:

og