Kvinders risiko for blodprop i hjernen kan være undervurderet
Atrieflimren rammer især folk over 65 år og kan føre til blodpropper i hjernen. Et nyt forskningsprojekt skal nu undersøge, om kvinder er dårligere stillet end mænd – og om behandlingen bør tilpasses.
Over 20.000 personer får hvert år konstateret atrieflimren, som er den mest udbredte hjerterytmeforstyrrelse blandt personer over 65 år.
Tilstanden øger risikoen for stroke – altså blodpropper eller blødninger i hjernen – og cirka hver femte med diagnosen rammes i løbet af livet.
Tidligere forskning har vist, at kvinder med atrieflimren har større risiko for stroke end mænd og ofte bliver ramt hårdere.
Derfor har køn i mange år indgået i vurderingen af patientens risiko. Men i 2024 valgte man i Europa at fjerne kvinders køn som selvstændig risikofaktor.
Det møder nu kritik fra en dansk forsker.
Faglig kritik af beslutningen
Peter Brønnum Nielsen, lektor ved Aalborg Universitet, mener, at der mangler solid dokumentation for at udelade køn i risikoberegningen.
“Efter min vurdering har man ikke haft et tilstrækkeligt solidt datagrundlag til at fjerne køn som risikofaktor. Især ikke når nyere studier fortsat peger på en højere risiko for stroke blandt kvinder, og vi samtidig ved, hvor vigtig forebyggelse er,” siger han.
Skal se på genetik og behandling
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond vil Peter Brønnum Nielsen og hans kolleger undersøge, om forskellene mellem kønnene skyldes genetik – eller om det i stedet handler om forskelle i den behandling, mænd og kvinder får.
Forskerne har adgang til både genetiske data og omfattende patientregistre.
Det gør det muligt at analysere både arv, sygdomsforløb og behandling i detaljer.
Målet er bedre behandling
Forskerne håber, at projektet kan give svar på, om kvinder med atrieflimren skal behandles anderledes end mænd.
Hvis det viser sig, at de har en højere risiko for blodprop i hjernen, bør det afspejles i retningslinjerne, understreger Peter Brønnum Nielsen.
Han advarer samtidig mod risikoen for, at kvinder med atrieflimren ikke får tilstrækkelig forebyggende behandling, hvis køn ikke længere tæller med i vurderingen.
Det kan du selv gøre for at forebygge
Selv om arv og alder spiller en rolle, kan du selv gøre meget for at mindske risikoen for atrieflimren.
Det handler først og fremmest om at passe godt på hjertet. Regelmæssig motion – for eksempel daglige gåture i rask tempo – styrker kredsløbet.
Samtidig er det vigtigt at holde øje med blodtryk, kolesterol og blodsukker, da forhøjet blodtryk og diabetes øger risikoen.
Et moderat alkoholforbrug, rygestop og en sund kost med grøntsager, fuldkorn og fisk kan også gøre en forskel.
Oplever du hjertebanken, åndenød eller uforklarlig træthed, bør du kontakte din læge, så du kan blive undersøgt i tide.
Først publiceret: 15. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret 15. februar 2026 kl. 21:09
