“Hit med sangen” vender snart tilbage på tv

Det bliver meget snart muligt at gense 00'er successen "Hit med sangen".

Hit med sangen

Snart får du igen mulighed for at skråle med på en masse sange. Foto: DR

Hvis du var en af dem, der fredag aften nød at se det musikalske quiz-program “Hit med sangen”, så er der godt nyt.

00’er succesen vender nemlig meget snart tilbage til DR.

Det oplyser de selv, skriver Billed-Bladet.

Gensyn med flere store personligheder

Der er tale om de to første sæsoner, som havde Amin Jensen som vært. Hertil agerede Sascha Dupont og Sigurd Barret holdkaptajner.

Præmissen for det populære program var, at to hold skiftedes til at gætte den hemmelige sang, hvilket bød på en masse skønne, rørende og humoristiske indspark.

Fredag efter fredag var Sascha og Sigurd flankerede af kendisser, og da programmet efterhånden har nogle år på bagen, så betyder det, at der er lagt op til flere glædelige gensyn.

Ifølge Billed-Bladet kan man se frem til at gense flere stjerner, som desværre ikke længere er iblandt os.

De nævner således “Peter Belli, Bent Fabricius-Bjerre, Etta Cameron, Dario Campeotto, Johnny Reimar, Master Fatman, Grethe Sønck, Tommy Seebach, Eddie Skoller, Flemming Bamse Jørgensen og Anders Frandsen.”

De to første sæsoner bliver tilgængelige på DR Gensyn fra d. 29. august.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 19. august 2026
Artiklen er sidst opdateret 19. august 2026 kl. 10:31

Se, hvad vi ellers skriver om:

og