Er meget sved tegn på dårlig form? Professor svarer på flere myter

Det indlysende svar fra de fleste vil nok lyde, at det er lugten, de ikke kan lide, mens det for andre er pletterne på tøjet eller bare følelsen.

En ting kan vi alle dog blive enige om – sved er bestemt ikke det fedeste i verden.

Selvom det er ubehageligt, så er der dog fra naturens side tiltænkt en mening med funktionen. Alligevel har vi mennesker givet det at svede en masse forskellige konnotationer.

Det er blevet til flere myter, som en professor nu svarer på, skriver DR.

Mange forbinder eksempelvis sved med dårlig kondition. Men faktisk forholder det sig ofte lige modsat.

Når du bliver varm under en gåtur, cykeltur eller anden motion, er det kroppens måde at komme af med overskydende varme på. Og hvor meget du sveder, fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvor god form du er i.

 Lars Nybo, der er professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, forklarer, hvorfor flere af de gængse forestillinger om sved ikke holder.

Myte: Hvis du sveder meget, er du i dårlig form

Det er en udbredt tanke, at den, der hurtigt bliver gennemblødt af sved under motion, må være i dårligere form.

Men faktisk kan det forholde sig omvendt.

Når kroppen bliver vant til regelmæssig motion, bliver den bedre til at regulere temperaturen. En del af tilpasningen er, at kroppen bliver bedre til at producere sved, så varmen kan forsvinde fra kroppen.

Derfor kan en person, der er i god form, sagtens svede mere under den samme fysiske aktivitet end en person, der ikke træner regelmæssigt.

Det betyder dog ikke, at du kan bruge mængden af sved som en slags konditionstest. Vi mennesker er forskellige, og blandt andet temperatur, luftfugtighed, kropsstørrelse og medicin kan påvirke, hvor meget vi sveder.

Myte: Det er sundt at svede, fordi du udleder affaldsstoffer

Denne myte er delvis korrekt.

Professoren fortæller, at du ikke bare kan slippe af med pesticider, du har drukket ved at svede, men der er andre stoffer, som du sveden udleder.

Her peger han selv på salt, hvilket for nogle kan være en fordel.

Lars Nybo mener, at det sandsynligvis vil være sådan, at hvis folk med forhøjet blodtryk svedte mere – eksempelvis ved at dyrke motion eller gå i sauna – så ville de slippe af med nogle af de salte og belaste deres væskebalance mindre.

Myte: Sved lugter

Jeg nævnte selv i begyndelsen af artiklen, at mange nok vil sige, at det, de ikke kan fordrage ved sved, er lugten.

Denne myte hører dog til kategorien “både og”.

Ifølge Lars Nybo afhænger det nemlig af, hvor sveden kommer fra.

Kommer sveden fra panden, ryggen eller armene, så lugter den faktisk ikke.

Hvis den derimod kommer fra armhulerne, så kan den lugte. Det skyldes, at der i armhulerne er apokrine svedkirtler, og at der i sveden herfra er proteiner og fedtstoffer. Hvis de får lov at blive siddende, så bliver hudens bakterier nedbrudt, og det kommer til at lugte, forklarer han.

Myte 4: Man sveder mindre, når kroppen vænner sig til varmen

Ifølge professoren er det korrekt, at kroppen kan akklimatisere sig, men det er ikke ensbetydende, at man sveder mindre. Faktisk er det lige omvendt.

Det er, fordi kroppen bliver bedre til at afgive varme, når den vænner sig til højere temperaturer. Det er også derfor, man sveder mere, hvis man har trænet.

Lars Nybo fortæller, at der dog også er noget godt ved denne tilvænning:

“Den sved, man har, indeholder et lavere indhold af natrium, altså salte. Så man udskiller mere sved, men den har et lavere indhold af elektrolytter.”

Så hvad fortæller sved egentlig?

Kort sagt: Ikke særlig meget om din kondition.

Sved er kroppens kølesystem, og hvor meget du sveder, afhænger af langt mere end din fysiske form.

Så næste gang du kommer hjem fra gåturen med en våd ryg, er der ingen grund til at tænke, at det må være et tegn på dårlig kondition.

Det kan lige så godt være kroppens effektive måde at holde dig afkølet på.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 18. august 2026
Artiklen er sidst opdateret 18. august 2026 kl. 10:28