“Gift ved første blik”-Laura: Jeg modtog dødstrusler

Det har haft store omkostninger for den tidligere deltager at medvirke i "Gift ved første blik".

Laura fra Gift ved første blik

Laura Lembek kritiserer nu DR. Foto: Brian Lichtenstein

Der er stadig lidt tid til, at den nye sæson får premiere, men “Gift ved første blik” har i den grad allerede fået en del omtale.

I sidste uge valgte et par således at kritisere DR, fordi public service-kanalen havde valgt at klippe dem ud af programmet.

Nu har også en tidligere deltagere valgt at stå frem med sin kritik.

Det skriver Se og Hør.

Forlod programmet før tid

De fleste husker med sikkerhed parret Sonny og Laura, der blev matchet i den seneste udgave af “Gift ved første blik”.

I programmet fortalte Laura, at hendes ønske var at finde en sjov partner, og man skulle derfor mene, at der var tale om et godt match med Sonny.

Allerede i sit første afsnit kunne man nemlig høre den selvstændige cykelsmed gøre sit for at løfte stemningen.

Med tiden blev det dog klart, at der på ingen måde var tale om et godt match. Parret brugte egentlig mere tid på at diskutere end at komme hinanden nærmere.

Det endte da også med, at parret valgte at forlade programmet før tid.

“Jeg blev holdt for nar”

Spørger man Laura i dag, så kan hun på ingen måde se, hvordan hende og Sonny skulle have været et match. Til B.T. vælger hun endda at gå endnu længere med kritikken.

“Jeg føler mest af alt, at jeg blev holdt for nar.”

Se og Hør har efterfølgende bedt Laura uddybe kritikken. Ifølge hende bunder den også i, at hun havde et krav om, at hendes match ikke skulle have børn, men at man matchede hende med en mand, der havde tre børn med tre forskellige kvinder.

Ifølge hende er det blevet klippet ud af programmet, når hun nævner det faktum og påstår derfor også, at der var mere tale om underholdnings-tv end et kærlighedseksperiment.

I forlængelse kan Laura også afsløre, at deltagelsen har haft store omkostninger for hende.

“Jeg har også modtaget dødstrusler og beskeder, hvor der står: ‘Jeg ved, hvor du bor’. Jeg havde virkelig ikke regnet med, at jeg skulle modtage dødstrusler, fordi jeg var med i et såkaldt kærlighedseksperiment. Jeg var klar over, at der var nogen, der ikke ville synes om en – og det er, hvad det er. Men der har også været nogle omkostninger, jeg ikke var klar over,” udtaler hun til Se og Hør.

Laura fortæller endvidere, at hun efter sin medvirken ikke har kunnet indgå i større forsamlinger uden at få angstsymptomer.

B.T. har forelagt kritikken for programmets redaktør Anna Askov.

Hun svarer, at hun er ked af at høre Lauras fortælling og understreger, at man hos DR gør deres bedste for at passe på deltagerne. Ifølge hende tilbød de også Laura hjælp efter programmet.

Den nye sæson får premiere d. 3. september. Du kan se de nye deltagere herunder.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 19. august 2026
Artiklen er sidst opdateret 19. august 2026 kl. 7:56

Se, hvad vi ellers skriver om: