5 ting du skal vide om din pension i 2024

2024 byder på nyt, som du bør kende som senior. Hvad enten du er pensionist eller på vej til at blive det, er her 7 vigtige ting, du skal vide.

1. Pensionen stiger

Hvert år bliver pensionssatserne og formuegrænsen reguleret lidt. Folkepensionen er steget med 3,5 procent i 2024. Det er den største stigning af folkepensionen i 14 år.  

Her kan du se, hvor meget du kan få i folkepension i 2024

Her kan du se, hvor meget du kan få i førtidspension og seniorpension i 2024

Her kan du se, hvor meget du kan få i Tidlig Pension i 2024

2. Stop for modregning af løn i folkepensionen

Fra 1. januar er det slut med modregning løn i folkepensionen.

Det gælder, uanset om du bliver ved med at arbejde, efter du har nået din folkepensionsalder, eller om du vender tilbage til arbejdsmarkedet, efter du er gået på pension.

Loven gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023, så er du blevet modregnet af din løn i 2023, kan du se frem til en regulering, når du får den endelige pensionsopgørelse i juni.

Læs mere om stop for modregning af løn

3. Nye grænser for indbetaling til pension

Du må betale mere ind på dine pensionsordninger i 2024.

Grænsen er i 2024:

9.100 kroner om året på en aldersopsparing, hvis du har mere end 7 år til pension

58.900 kroner om året på en aldersopsparing, hvis du har mindre end 7 år til pension

63.100 kroner om året på din ratepension

Læs mere om aldersopsparing

4. Skattefri seniorpræmie, hvis du fortsætter med at arbejde

Hvis du fortsætter med at arbejde, når du når din pensionsalder, kan du optjene en skattefri seniorpræmie som i 2024 er på 46.868 kroner det første år, efter du er nået din folkepensionsalder og 27.898 kroner det andet år.

Se her, hvem der kan få den skattefri seniorpræmie

5. Pensionistlån flytter fra kommunen til Skattestyrelsen

Hvis du eller din ægtefælle har nået folkepensionsalderen – eller modtager pension, delpension, seniorpension, tidlig pension eller efterløn, kan du søge om et pensionistlån til betaling af grundskylden.

Før var lånet hos kommunen, men fra 1. januar 2024 er ordningen overgået til Skatteforvaltningen.

Først publiceret: 30. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 30. januar 2024 kl. 9:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

og