Kunder bærer dobbelt risiko på pensionsordninger
Tusindvis af danskere har ikke længere garanterede ydelser og vil få lavere udbetalinger, hvis finansmarkederne falder. Men hvis befolkningens levetid stiger, kan det også føre til lavere pension.
Det er glædelig for seniorer, hvis de i gennemsnit lever længere.
Men det kan blive dyrt.
Det kan nemlig nemt føre til, at udbetalingerne fra deres pensionsordninger falder. Det gør en ny dom fra Højesteret helt tydeligt.
Medlemmer af en pensionskasse oplevede, at deres pensionsydelser faldt, fordi den forventede levetid steg markant. Det havde de ikke udtrykkeligt fået besked om, og de følte sig fejlinformeret – og anlagde sag.
De vandt i landsretten, men tabte i Højesteret.
Nu skal de i stedet for at få erstatning betale en masse penge i sagsomkostninger.
”Mekanismen med at indregne forventet levetid ligger i en række pensionsordninger. Men det er mange ikke klar over,” siger Dorrit Vanglo, der er gået på pension fra posten som direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og nu sidder i flere bestyrelser, blandt andet for Bikubenfonden.
Stor forandring
For andre pensionstyper end livrenter har mange kunder og medlemmer kun overtaget én risiko. Det er faren for tab på finansmarkederne.
Derimod risikerer de ikke, at gennemsnitlig levetid betyder noget for udbetalinger fra for eksempel ratepension og aldersopsparing. Men hvis den enkelte selv lever længere, betyder det selvfølgelig, at pengene fra de ordninger skal række længere.
Kunder og medlemmer kan i nogle pensionsselskaber købe sig til forskellige garantier for, hvor meget de får udbetalt. Men det skal de betale for – og så får de i første omgang mindre udbetalt løbende, end de ellers kunne have fået.
”Hvis et pensionsselskab skulle udbetale det samme uanset afkast fra investeringer og uanset levetid, så ville det i sidste ende kunne føre til konkurs. Der er ikke flere penge, end der er,” siger Dorrit Vanglo.
ATP er anderledes
ATP adskiller sig fra de andre ordninger. Her bærer medlemmerne ingen risiko for lavere udbetalinger, hvis den gennemsnitlige levetid stiger.
Hos ATP er medlemmerne garanteret en udbetaling. ATP har afsat en reserve af penge til at dække, hvis folk lever længere end først antaget.
Men det har så også ført til en diskussion om, at ATP derved måske ikke kan hente det samme afkast, som de ellers ville kunne have gjort.
”Det hele er for en enkelte lidt af et lotteri, fordi vi ikke kan vide, hvor gamle vi bliver, og derfor ikke kan forudse, hvordan vi bedst skal tilrettelægge pensionsudbetalinger.”
Læs også: Hvor gammel bliver du – se din forventede levealder
Køber garantier
Dorrit Vanglo vil gerne aflive den udbredte opfattelse, at pengene ”er tabt”, hvis en person med en livsvarig udbetaling dør forholdsvis tidligt. Midlerne er ikke forsvundet, de går bare til andre, som er med i ordningen.
”Frygten for at ”tabe penge” får mange til at købe sig opsparingssikring, ægtefællegarantier eller andre sikkerheder. Men de koster alle sammen penge og betyder nedsættelse af udbetalingen til personen selv. Betalingerne for garantierne er tabt, hvis personen alligevel lever længe,” påpeger Dorrit Vanglo.
Pensionsselskaber kan ikke trylle særlige ekstra penge frem. Der er kun de midler, som der er. Derfor skal kunderne og medlemmerne nøje overveje, hvordan de får mest muligt ud.
Først publiceret: 15. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 15. januar 2024 kl. 12:25
