Her rejser danskerne til mellem jul og nytår

To lande tiltrækker danskernes opmærksomhed, mens det især er oplevelses- og charterrejser, vi glæder os mest til.

Der er flere danskere, der foretrækker sydens sol, når det begynder at blive køligere i Danmark

Om nogle uger går mange danskere på juleferie. En juleferie kunne godt betyde en rejse til udlandet, men hvad har danskerne egentlig planlagt i år?

Svaret er, at størstedelen af danskerne skal fejre jul og nytår indenfor landets grænser, viser en kundeundersøgelse fra Europæiske ERV.

Her er der nemlig 81 % af de adspurgte, som har svaret, at de bliver hjemme, mens 19 % skal ud at rejse.

Liste over destinationer til udlandet mellem jul og nytår:

  1. Spanien
  2. Thailand
  3. Tyskland
  4. Storbritannien
  5. Sverige

Spanien og Thailand

Blandt de danskere som har booket en rejse til udlandet, er der flest, der skal holde juleferien under varmere himmelstrøg.

Her er det nemlig Spanien og Thailand, som er de mest populære destinationer blandt de adspurgte. Herefter er det Tyskland, som flere danskere planlægger deres jule- eller nytårsrejse til. 

Oplevelsesrejser og charterrejser

Når danskerne rejser i efteråret eller vinteren 2023, er det ikke én bestemt rejsetype, der vinder mest frem.

Der er nemlig et tæt kapløb mellem charterrejsen og oplevelsesrejsen, som flest af danskerne ser mest frem til at tage på. Her er der 30 %, der glæder sig til charterrejsen, mens 31 % ser frem til en oplevelsesrejse. Dog er der hele 19 % af danskerne, der er spændt på en storbyferie.

Først publiceret: 30. november 2023
Artiklen er sidst opdateret 30. november 2023 kl. 11:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

og