Tidligere vært: Derfor er jeg single
Line Baun Danielsen har ikke nogen kæreste, og det er der flere grunde til, fortæller hun.
Hun været gift og haft flere kærester gennem tiden.
Men tidligere tv-vært har skruet ned for kærligheden.
For hun nyder livet som single. Det siger Line Baun Danielsen til ugebladet Billed Bladet.
Giver en frihed
Den tidligere tv-vært er mor til voksne sønner, Rasmus og Emil, som hun har med sin eksmand, fodboldspilleren Jan Bartram.
Hun har også tidligere dannet par med fodboldmålmanden Kim Dejs samt politikeren Morten Helveg.
Men for nu er det slut med at have en kæreste, lyder det fra Line Baun Danielsen.
“I dag har jeg valgt datingmarkedet fra. Singlelivet giver mig en enorm frihed, og det nyder jeg. Jeg rejser meget og møder nye mennesker, men jeg kan også rigtig godt lide mit eget selskab,” fortæller Line Baun Danielsen til ugebladet.
Det gik galt for mig
Line Baun Danielsen var i flere år nyhedsvært hos Tv2 Nyhederne, senere arbejdede hun som vært på Tv2 Lorry.
I dag driver hun sit eget firma, LBD Kommunikation.
Det er ikke kun sit kærlighedsliv, som den tidligere vært for nylig har talt om.
Line Baun Danielsen har også berørt udfordringerne ved at blive overvældet af arbejdspres og ens egne høje forventninger.
Det kan du læse mere om herunder.
Først publiceret: 27. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret 27. oktober 2023 kl. 6:58