Efter ni år: Derfor er skuespiller stadig single
Den kendte skuespiller afslører detaljer om udfordringerne ved at date mænd og sin tilværelse som single i næsten ti år.
Den danske skuespiller Paprika Steen har ikke haft en kæreste i ni år.
Og nu fortæller hun baggrunden for sin tilværelse som single.
Det gør skuespilleren i Viaplay-programmet “All Exclusive”, skriver Ekstra Bladet.
“De har været gift”
Skuespilleren peger på, at hun har oplevet, at mændene har svært ved at se bort fra hende som skuespiller.
“Der er mange, der ikke kan komme sig hen over det. Engang mødte jeg en fyr, der fem gange på en time sagde: For mig er du altså ikke Paprika Steen, og jeg tænkte bare det er så dét, jeg er, for du kan ikke komme fra det.”
“Det handler også om, at jeg ikke har mødt nogen, jeg er blevet rigtigt forelsket i. Eller også kunne jeg blive det, men så har de været gift, og så stopper jeg det, inden jeg bliver det,” siger Paprika Steen.
Røvsygt
Paprika Steen kommer også ind på hendes væremåde som en del af baggrunden.
“Som kvinde er det mærkeligt, for det er mig, der er den. Uanset hvad så er det mig, der er alfaen. Fordi alle ved, hvem jeg er, så fylder det mere,” siger hun og og betegner sin tilværelse som single:
“Det er ensomt. Det er røvsygt. Det er kedeligt.”
Har en søn med eksmanden
Skuespilleren dannet i 14 år par med filmproducer Mikael Rieks.
De blev skilt i 2013, og sammen har de en søn, Otto, som er flyttet hjemmefra.
Paprika Steen har spillet med i blandt andet “Festen”, “Idioterne” og “Hævnen” fra 2010. Hun er netop aktuel i filmen “Toves værelse”.
Men det er ikke kun rollen som skuespiller, Paprika Steen har indtaget.
Hun har også være instruktør flere gange. Det skete senest sidste år med komediefilmen “Fædre og mødre”.
Først publiceret: 21. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 21. juni 2023 kl. 8:20