Invasive arter truer dansk natur: Dræb dem!

Populær kæledyr laver stor skade på naturen, når det sættes fri. Det er derfor bedst at aflive dyret, hvis du støder på det.

Sumpskildpadden terrapin et af de dyr, som Danmark er forpligtet til at bekæmpe, fordi den er med på EU's dødsliste.

Har du selv skildpadder, eller kender du nogen, der har, så er det ikke så underligt.

Skildpadder, især den populære rødøret terrapin, har længe væres populære kæledyr blandt både børn og voksne.

Der er bare det problem, at mange ejere ikke har sat sig ind i den store opgave, det er at passe en skildpadde.

Det fører til, at mange skildpadder bliver sat fri, når ejerne ikke kan magte opgaven længere. Det skriver Tv 2.

Invasiv art

Desværre ender disse frigivne skildpadder ofte i lokale søer og vandløb, hvor de kan lave skade på naturen ved at spise haletudser, fiskeyngel og frøer samt gå i fuglenes reder.

Det store problem er, at skildpadder kan have en levetid på op til 20-25 år, og dermed kan de nå at gøre stor skade på naturen.

“Skildpadder sættes ud i naturen, hvilket de ikke må, og bliver derfor en invasiv art. Invasive arter er nemlig dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og hvor de har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet,” siger naturvejleder Jonas Gadgaard.

“Det bedste vil være at slå dem ihjel. Det kan lyde hårdt, men er de først på EU’s dødsliste, så skal der i forvejen bruges mange penge på at udrydde dem. Dog skal man ikke uden videre ty til selvtægt, men i stedet indberette sit fund til Miljøstyrelsen.”

Dødslisten

Vaskebjørn, sumpbæver, signalkrebs, mårhund og hårfrugtet bjørneklo.

Det er dyre- og plantearter, der kan opleves i den danske natur eller i haverne, men som alle er på EU’s dødsliste over invasive arter, som skal bekæmpes og helst udryddes helt.

Her finder du Miljøstyrelsens guide til, hvordan du bekæmper en række invasive arter.

I Miljøstyrelsens artsleksikon kan du læse mere om de enkelte invasive arter.

Har du set en invasiv art i naturen, kan du indberette dit fund til Miljøstyrelsen.

Først publiceret: 2. august 2023
Artiklen er sidst opdateret 2. august 2023 kl. 11:18

Se, hvad vi ellers skriver om:

og