Midt i hårdt år: Nu er det slut for grevinden
Året 2023 har budt på et dødsfald, et ubetalt gældsbrev og farvel til job hos B&O for grevinde Alexandra. Og nu må grevinden igen sadle om.
I over 15 år har grevinde Alexandra været medlem af bestyrelsen hos den danske del af medicinalselskab Ferring Pharmaceuticals.
Men nu er det slut, skrive Billed Bladet og Se og Hør.
Og det sker på et tidspunkt, hvor grevinden har mødt modgang på flere fronter.
Ny formand i sædet
Grevinden må vinke farvel til sin plads i bestyrelsen, samtidig med at den får en ny formand.
Ifølge Se og Hør blev det oplyst i slutningen af juni, at Jean-Frédéric Paulsen, der er barnebarn af stifteren bag Ferring Pharmaceuticals, overtager posten som bestyrelsesformand.
Og i den samme meddelelse lød det videre:
“På samme tid er grevinde Alexandra trådt ud af bestyrelsen.”
Grevinden har været en del af bestyrelsen siden 2007.
Ferrings talsmand bekræfter overfor Billed Bladet, at grevinde Alexandra nu er blevet tilknyttet virksomhedens ejer, Frederik Paulsen, i et samarbejde.
“Ferrings talsperson bekræfter, at Grevinde Alexandra vil støtte Mr. Frederik Paulsen i en anden bestyrelse”, lyder det.
Også færdig i B&O
Det er ikke kun hos Ferring, at grevinden har rykket teltpælene op.
Også stillingen hos den danske virksomhed Bang & Olufsen har hun forladt.
I foråret 2020 påbegyndte grevinden sit arbejde hos Bang & Olufsen som director of client programmes.
Men det stoppede hun med i begyndelsen af året.
Det kan du læse mere om herunder:
“Et udfordrende år”
2023 har også båret præg af personlige tab for grevinden.
I begyndelsen af året mistede grevinden sin mor, Christa Manley.
Hun gik bort i en alder af 89 år i den østrigske hovedstad, Wien.
Grevindens pressesekretær, Helle von Wildenrath Løvgreen, har heller ikke lagt skjul på, at året ikke har været harmonisk for grevinden.
“Det har været et udfordrende år, men grevinden har det godt og nyder sit liv,” skrev Helle von Wildenrath Løvgreen i en mail til Ritzau i anledningen af, at grevinden fyldte 59 år 30. juni.
Fra 1995 til 2005 var grevinde Alexandra medlem af det danske kongehus som følge af sit ægteskab med prins Joachim, som hun også har sine to sønner, grev Nikolai og grev Felix, sammen med.
Gældsbrevet på knap 5,5 millioner
Oveni i rækken af udfordringer venter grevinde Alexandra fortsat forgæves på Martin Jørgensens betaling af et gældsbrev på over fem millioner kroner, da han har truffet beslutningen om at forlade Danmark.
Det kan du også læse mere om herunder.
Først publiceret: 12. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret 12. juli 2023 kl. 9:08