Grevinde Alexandra siger op

Grevinden begyndte at arbejde for den danske virksomhed Bang & Olufsen i maj 2020.

Grevinde Alexandra. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Det er slut for grevinde Alexandra, mor til grev Nikolaj og grev Felix, at arbejde for Bang & Olufsen.

Det fortæller hun til BT.

Hos Bang & Olufsen arbejdede grevinden i stillingen som director of client programmes.

Det begyndte i foråret 2020.

Har udbredt kendskabet

Grevinden ser tilbage på sin tid hos virksomheden med tilfredshed.

“Jeg har været glad for min tid i Bang & Olufsen. Selskabet har virkelig flyttet sig meget i den periode, og vi har udbredt kendskabet til B&O-brandet og produkterne til endnu flere forbrugere,” siger grevinde Alexandra til BT.

Der bliver dog ikke sat et endegyldigt punkt for grevindens engagement i Bang & Olufsen.

“Grevinden fortsætter som ekstern rådgiver, men hun har valgt ikke at være fastansat længere. Det handler om, at hun gerne vil have tid til andre projekter,” siger presserådgiver for grevinden, Helle von Wildenrath Løvgreen.

Fortsætter i bestyrelser

Grevinde Alexandra har samtidig stadig sine bestyrelsesposter i Ferring Pharmaceuticals i Schweiz.

Det har hun også i virksomheden Unumed, der fremstiller it-systemer til hospitaler i blandt andet Kenya, Ukraine og Danmark, skriver avisen.

I en svær tid

Den nye jobsituation for grevinden kommer midt i en tid, hvor grevinden for kort tid siden mistede sin mor, Christa Manley.

Desuden har grevinde Alexandra trukket sin tidligere ægtemand Martin Jørgensen i retten.

Det er sket, fordi Martin Jørgensen ikke har betalt af på sit gældsbrev.

Det kan du læse mere om her:

Kilde: BT

Først publiceret: 25. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 25. januar 2023 kl. 9:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og