Ingen gevinst til Grev Nikolai
Den 23-årige greve må spejde langt efter en indtjening fra sit boligsalg i det centrale København.
Grev Nikolai kan ikke grine hele vejen til banken.
For hans nylig overstået boligsalg kastede ikke en økonomisk gevinst af sig.
Det skriver Se og Hør.
Det samme beløb
Den tidligere prins, der er den ældste søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, fik nemlig det samme beløb for lejligheden nær Nørreport i København, som han gav for boligen tilbage i 2019.
Beløbet er 4,1 millioner kroner, viser det tinglyste skøde.
Køberen overtog lejligheden 15. april.
Svær at komme af med
Salget af lejligheden kom i hus i marts. Det var halvandet år efter, at grev Nikolai satte boligen, der er på 70 kvadratmeter, til salg.
Og det var ikke nemt at komme af med lejligheden for greven.
Da han satte den på marked i september 2021 lød prisen nemlig på 5.495.000 kroner.
Du kan læse mere om grevens boligsalg herunder:
Først publiceret: 20. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 20. april 2023 kl. 8:32