Derfor blev Lisbet Dahl meget såret

Efter mere end 40 år i Cirkusrevyen havde skuespiller Lisbet Dahl set frem til at få et brag af en afslutning på den kendte revyscene. Men sådan blev det ikke. Og det gør skuespilleren ked af det.

Skuespiller Lisbeth Dahl. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det skulle have været en fest.

Den kendte revyskuespiller Lisbet Dahl havde et håb, om at hendes afslutning hos Cirkusrevyen på Bakken ville blive ekstra mindeværdig.

Men sådan skulle det ikke gå.

Og det blev hun “meget såret over”, fortæller Lisbet Dahl i en ny dokumentar, skriver ugebladet Billed Bladet.

Corona satte en stopper

Tilbage i 2021 fortalte 76-årige Lisbet Dahl, at 2022-sæsonen ville blive hendes sidste i Cirkusrevyen.

Coronaen kom i vejen, hvilket betød, at Lisbet Dahl ikke kom til at medvirke i sin sidste sæson.

Det er i den nye Tv2-dokumentar ”Lisbet Dahl: Tag mig, som jeg er”, at hun fortæller om sin skuffelse ovenpå de 34 sæsoner, som skuespilleren fik i Cirkusrevyen.

Jeg er også ked af det

Cirkusrevyens direktør, Torben Pedersen, viser forståelse overfor revyskuespillerens ærgrelse.

“Jeg kan virkelig godt forstå, at Lisbet er ked af, at hun ikke fik sin afskedssæson. Det er jeg virkelig også,” siger Torben Træsko til Billed Bladet.

Skal spille i Tivoli

Selvom Lisbet Dahl ikke selv medvirkede i sidste års revy, blev hun hyldet med et særligt hædersnummer hver aften.

Lisbeth Dahl kan til sommer opleves på ny i Tivolirevyen.

Først publiceret: 26. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 27. marts 2023 kl. 10:25

Se, hvad vi ellers skriver om: