Åbenhjertig dronning: Jeg har aborteret
"Det var grusomt," fortæller den norske dronning Sonja, om de to gange hun måtte abortere. Nu sætter hun ord på oplevelserne.
For Norges dronning, Sonja, har livet ikke været uden store tab.
I sommeren 1970 oplyste det norske hof, at daværende kronprinsesse Sonja ventede sig for første gang.
Men lykken varede ikke ved.
Efter blot en måned aborterede hun ufrivilligt.
Et par år senere blev det igen oplyst, at kronprinsessen ventede sig. Men kun en håndfuld dage senere mistede hun barnet.
“Det var grusomt”
“Jeg har aborteret to gange, og de mest intime ting blev delt offentligt. Den ene gang skete det om bord på Kongeskibet uden for Hankø. Jeg blev hejst ned ad den ene side af skibet og blev indlagt på Fredrikstad Sygehus,” fortæller den 85-årige dronning Sonja til den norske avis VG ifølge BT og fortsætter:
“Det var forfærdeligt, for der stod så mange fremmede mennesker og tog imod. Det var grusomt, for der var et mediepostyr, da man skulle derfra.”
Blev mor for 51 år siden
Efter de hårde kampe blev dronningen endelig mor.
For dronning Sonja blev første gang mor i 1971, da prinsesse Märtha Louise kom til verdenen.
Anden gang var i 1973, hvor kronprins Haakon blev født.
Først publiceret: 17. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 27. marts 2023 kl. 15:54