4 grunde til at du spiser for meget
Uro i kroppen og manglende glædeshormoner er blandt faktorerne, når det kommer til overspisning, fortæller slankepsykolog.
Det er ikke kun den fysiske sult, der kan give os lyst til mad.
Der findes også en lang række psykologiske faktorer, der kan give os trang til mad. Trangen kan være så stor, at den får os til at overspise.
Det fortæller slankepsykolog Tina Egevang til Tv2.
Ifølge hende kan psykisk sult opstår både pludseligt eller være grundlagt tidligt i ens liv.
Her er fem årsager til overspisning, som slankepsykologen peger på:
1. Uro
Her er der tale om den uro, der kan fylde i kroppen dagen inden en eksamen eller en vigtig samtale. Og denne irrationelle uro kan medføre en trang til at spise noget usundt.
I stedet for at give efter for trangen bør du sætte dig ned i 20 minutter og prøve at finde frem til årsagen til uroen.
2. Mangel på glædeshormon
Ligesom vi har behov for vitaminer, mineraler og anden fysisk næring, har vi også brug for følelsesmæssig næring.
Det får vi blandt andet gennem glædeshormoner. Hvis du ikke sørger for at gøre ting, der gør dig glad, kan du komme i underskud.
Og så ender det med, at du snupper et quickfix i form af sukker og fedt.
3. Misforstår behovssignal
Overspisning kan også skyldes, at man ikke kan skelne mellem sult og tørst.
Når hjernen signalerer: ”Jeg er tørstig”, bliver det misforstået af ens bevidsthed.
Og så vælger man at spise i stedet for at indtage den væske, som kroppen har behov for.
4. Vane
Overspisning kan også skyldes ren vane. At man simpelthen er vant til, at maven skal være helt udfyldt, før man siger: “Ah, nu er jeg mæt”.
I stedet for at følge den naturlige skala fra sulten til ikke-sulten, går man altid fra sulten til overmæt.
Først publiceret: 15. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 15. februar 2023 kl. 14:26