Slut med gratis parkering

Aalborg Lufthavn dropper gratis parkering.

Grunden til, at man indfører betaling på parkering, er, at man vil gøre lufthavnen mere attraktiv.

Det er de færreste steder, der tillader gratis parkering i dag. Aalborg Lufthavn er en af dem, men det er også snart slut.

Her har man nemlig valgt at indføre parkeringsafgifter ligesom de resterende lufthavne i landet, skriver TV2 Nord.

“Vi gør det her, fordi vi fortsat vil være en attraktiv og relevant lufthavn, og en del af det er også at vækste lufthavnen. Vi vil gerne have et attraktivt udbud af ruter og kunne vækste over tid. Derfor er det også nødvendigt at gøre,” siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

Den nye pris for parkering ved lufthavnen lyder på 20 kroner pr. påbegyndt 24 timer.

Beslutningen skal ses i lyset af direktørens ønske om at gøre lufthavnen mere attraktiv i forhold til at udvikle infrastrukturen og konkurrere om ruter, lyder det.

Lufthavnen forventer opstart på parkeringsafgiften torsdag den 20. april 2023.

Først publiceret: 9. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 9. februar 2023 kl. 10:32

Se, hvad vi ellers skriver om:

og