Alexandras eks efter utroskab: Jeg fortyder
Erhvervsmanden Nicolai Peitersen erkender, at han har været grevinde Alexandra utro. Han håber på grevindens tilgivelse.
Forholdet mellem grevinde Alexandra, mor til grev Nikolai og grev Felix, og kæresten Nicolai Peitersen fik en brat ende.
Og nu giver Nicolai Peitersen flere detaljer om hvorfor, skriver Ekstra Bladet.
I sidste uge oplyste grevinden via sin presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, at grevinden var “blevet gjort bekendt med nogle kendsgerninger, som grevinden lægger kraftigt afstand til og har derfor reageret prompte.”
“Jeg er frygtelig ked af det”
Til avisen fortæller Nicolai Peitersen, at han har set en anden, imens han havde et forhold til grevinden.
“Jeg har været utro, hvilket jeg fortryder dybt. Jeg undskylder uforbeholdent til Alexandra, som jeg elsker inderligt og respekterer højt, og til hendes to sønner, som jeg holder ufattelig meget af,” skriver han i en mail til avisen og fortsætter:
“De tre har været uvidende om det, og jeg er frygtelig ked af den smerte, jeg har bragt dem. Jeg håber, de vil tilgive mig,” skriver Nicolai Peitersen.
En ny begyndelse
Det forliste forhold til Nicolai Peitersen kommer midt i en tid, hvor grevinde Alexandra tager hul på en ny hverdag.
For tidligere i januar sagde hun sit job op hos den danske virksomhed Bang & Olufsen.
Det kan du læse mere om her:
Kilde: Ekstra Bladet
Først publiceret: 7. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 7. februar 2023 kl. 9:21