Grev Nikolai går solo: Nu spekulerer medier

Grev Nikolai, der mistede sin prinsetitel ved årsskiftet, sender et budskab med sin Instagram, skriver medier.

Grev Nikolai sammen med dronningen og grev Felix. Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix

Selvom 2023 ikke har varet længe, har det nye år alligevel budt på flere begyndelser for grev Nikolai.

Og nu er der kommet endnu et i rækken.

For greven har oprettet en profil på det sociale medie Instagram.

Det skriver Billed Bladet.

Over 7.000 følgere

Grev Nikolai, der er prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn, kalder sin profil for “nikolaitildanmark”.

Han har allerede over 7.000 følgere. Du kan se hans første opslag her:

Greven har på nuværende tidspunkt lagt et enkelt billede op.

Det er fra hans catwalk for modemærket Burberry.

Har nu sit eget

Den nye profil betyder, at greven får sin helt egen platform på Instagram.

Dermed kan indhold i hans liv blive formildet flere steder end udelukkende på kongehusets officielle Instagram-profil.

Skjult budskab?

Flere medier hæfter sig ved grevens valg af navnet, Nikolai til Danmark, til profilen på Instagram.

For siden indgangen til 2023 har greven nemlig ikke længere været prins til Danmark.

Det skete efter, at dronningen besluttede, at prins Joachims børn ikke skulle fortætte med at være prinser og prinsesse.

Blandt andet beskriver Berlingske grev Nikolais valg af navn til sin Instagram-profil, som en “ironisk hilsen” til beslutningen omkring de kongelige titler.

Flyttet sammen med kæresten

Det har ikke kun været en profil på det sociale medie, som har optaget greven.

Han har i den seneste tid også været i gang med at flytte.

Grev Nikolai er nemlig flyttet sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup, i hendes lejlighed på Store Kongensgade i det indre København.

Det kan du læse mere om her:

Kilder: Billed Bladet, Berlingske

Først publiceret: 2. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 3. februar 2023 kl. 12:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

og