Flere og flere mænd er ensomme

Der sker en stigning i antallet af mænd, der føler sig efterladt på perronen og ensomme, siger mandeforsker.

En af grundene til at mænd er alene, at fordi de er dårlige til at pleje sociale relationer, siger Svend Aage Madsen.

At være mand i dagens Danmark kan være ensomt.

Det fortæller mandeforsker og chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, til Kristeligt Dagblad.

Forskning viser, at tre gange så mange danske mænd som kvinder fortæller, at de ikke har nogen at snakke med.

Blandt ufaglærte er tallet 20 procent, og for mænd uden for arbejdsmarkedet er det 25 procent, skriver dagbladet.

Mændene bliver efterladt på perronen

Svend Aage Madsen peger på, at tendensen for ensomhed blandt mænd vokser.

“Der er ingen tvivl om, at den ensomhed og sårbarhed, som det medfører at være meget alene, findes i høj grad blandt danske mænd,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Svend Aage Madsen pointerer samtidig, at det er en stigende tendens.

“Der er kommet et større uddannelsesmæssigt skel mellem mænd og kvinder, hvor de kortuddannede mænd bliver efterladt på perronen. Deres type arbejde forsvinder, og de mister status. Og en eller anden form for status er nødvendig for at komme i et parforhold og danne familie,” siger Svend Aage Madsen.

Vedligeholder ikke det sociale

Når en mand føler sig alene, handler det tit om, at han er dårlige til at pleje de sociale relationer, lyder det fra forskeren.

Han fortæller også, at kvinder ofte har nemmere ved at påtage sig rollen som den, der tager initiativet til det sociale med andre.

Og det har mange mænd sværere ved.

Kilde: Kriteligt Dagblad

Først publiceret: 4. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 3. februar 2023 kl. 13:58

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og