Kom gratis til stor lysfestival

Københavns lysfestival begynder i februar. Og der er særligt et sted, hvor du skal nyde lysinstallationerne, siger initiativtager.

Lyset bliver tændt i København fredag den 3. februar. Foto: Copenhagen Light Festival

Hvis du svaner lyset i vintermørket, kan du meget snart få noget tiltrængt lys.

For lysfestivalen “Copenhagen Light Festival” kaster endnu en gang sit lys over hovedstaden.

Lysfestivalen begynder 3. februar og løber til og med 26. februar.

Den har været afholdt siden 2018.

35 store lysværker

Festivalen består af lysinstallationer af både danske og internationale lyskunstnere og -designere, der er opstillet flere steder i byen.

I år er der flere store værker end der plejer.

“Sidste år var der 55 værker i forskellige størrelser, og i år samler vi kræfterne til 35 store værker, som kommer til at stå sådan spredt rundt her i byen, så man kan gå og nyde det som en lys oase i mørket,” siger  initiativtager Anders Garde Kongshaug til Tv2 Kosmopol.

Gå langs havnen

Mange af værkerne kommer til at stå ud til Københavns Havn, derfor er det en god ide at gå en tur ned langs havnen om aftenen.

“Nu kender jeg nogle af værkerne, og der er nogle af dem, som jeg simpelthen får tårer i øjnene af. Der bliver noget, som lyser hele himmelen op,” siger han.

Du kan læse mere om lysfestivalen her.

Kilde: Tv2 Kosmopol

Først publiceret: 30. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 30. januar 2023 kl. 9:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og