Så sker det igen: Grev Nikolai sænker prisen
Grevens lejlighed i det indre København har været til salg siden efteråret 2021.
Det er ikke altid være nemt at komme af med sin bolig. Også selvom man er af kongelig afstamning.
Det må grev Nikolai, prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn, erkende.
For grev Nikolai har flere gange sat prisen ned på sin lejlighed i København.
Det skriver Ekstra Bladet.
Sker for fjerde gang
Den 23-årige greve har nu for fjerde gang sat den 70 kvadratmeter store bolig i centrum af København ned i pris.
Nu koster lejligheden 4.495.000 kroner.
Greven købte lejligheden tilbage i november 2019 for 4.100.000 million kroner.
Knap to år senere satte han den til salg for 5.495.000 kroner.
Har skåret 755.000 kroner ned
Ingen har endnu bidt på lejligheden. Den rummer tre værelser og ligger tæt på Søerne og Torvehallerne i København.
I december blev boligen sat ned med 100.000 kroner.
Tilbage i oktober blev den sat ned med 400.000 kroner. Og i juni blev lejligheden 255.000 kroner billigere.
Det betyder, at på godt et halvt år er der skåret 755.000 kroner af udbudsprisen.
Og dermed lander prisen på grev Nikolais lejlighed på 4.495.000 kroner.
Du kan se grev Nikolas lejlighed her.
Flyttet sammen med kæresten
Greven bor nu sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup, i hendes lejlighed på Store Kongensgade i indre København.
Kilde: Ekstra Bladet
Først publiceret: 12. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 12. januar 2023 kl. 10:44