Guide: Sådan kommer du sikkert igennem juletrafikken

Årets juletrafik forventes at glide uden de store trængsler. Men særlig én dag kan der opstå længere rejsetid, oplyser Vejdirektoratet.

Ifølge Vejdirektoratet er det en god ide at holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.

Julen står for døren. Det betyder, at mange danskere vil sætte sig ud i bilen og sætte kursen mod julebordet, hyggen og gaverne.

Det er Vejdirektoratet forventning, at julens udrejsetrafik igen i år vil fordele sig jævnt over dagene op til den 24. december.

Trafikken i dagene op til juleaften vil vanen tro hovedsageligt bevæge sig via E20 fra hovedstaden over Fyn mod Jylland.

Ikke kør i dette tidsrum

I år skal man være opmærksom på, at der fredag den 23. december mellem klokken 11.00 og 14.00 kan opstå tæt trafik og kødannelser flere steder i landet.

Vejdirektoratet anbefaler derfor, at man så vidt muligt undlader at køre i det tidsrum lillejuleaftensdag.

Vejdirektoratets råd til trafikanterne:

1. Kør uden for de mest trafikerede tidsrum og sæt ekstra tid af til rejsen.

2. Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.

3. Hold godt øje med vejrudsigten.

4. Kør efter forholdene og hold god afstand til de forankørende trafikanter.

5. Hav tæpper, noget at drikke og eventuel en skovl med i bilen.

6. Lyt til P4 Trafik under køreturen.

Ikke stor trængsel

Herunder kan du læse Vejdirektoratets trafikprognose for dette års juleferie.

Juletrafikken ventes at blive uden den store trængsel. Dog er der 2. juledag udsigt til længere rejsetid midt på dagen. (Grafik: Vejdirektoratet)

Kilde: Vejdirektoratet

Først publiceret: 21. december 2022
Artiklen er sidst opdateret 21. december 2022 kl. 14:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

og