Rammer ældre: Rekordhøjt antal blodforgiftninger

På ét år er antallet af danskere med blodforgiftninger med en bestemt bakterie steget markant. Sygdommen kan være alvorlig for ældre og sårbare - og betyde dødsfald.

Ifølge rapporten har mange af patienterne andre sygdomme, før de rammes af en blodforgiftning.

Der blev i 2021 indrapporteret 2.512 tilfælde af blodforgiftning forårsaget af bakterien Staphylococcus aureus.

I 2020 var det tilsvarende antal 2.342. Der er tale om en stigning på 7 %, og det er en rekordhøj stigning.

Det er primært den ældre del af befolkningen, der rammes af blodforgiftningen.

Typisk rammes flere mænd end kvinder, og andelen af mandlige patienter var i 2021 på 62 %.

Oftest bliver man smittet med den bakterie, man selv bærer. Normalt gør de ingen skade, men ved sår, invasive indgreb eller anlæg af kateter, kan bakterien gå i blodbanen og give forgiftning.

Høj dødelighed

Det kan være alvorligt at blive ramt af blodforgiftningen og dødeligheden kan være høj.

Samlet set viser undersøgelsen, at 20 % af de smittede danskere døde inden for 30 dage efter påvist infektion.

For patienter over 80 år er der tale om en dødelighed på næsten 40 %.

“Vi ser denne stigning som en følge af, at befolkningen generelt bliver ældre. Når dødeligheden ikke ændres, stiger antallet af døde, og der er oftest tale om patienter med mange underliggende sygdomme,” udtaler Anders Rhod Larsen, som er en af forfatterne bag rapporten.

Kilde: ssi.dk

Først publiceret: 2. december 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. december 2022 kl. 11:38

Se, hvad vi ellers skriver om:

og